Читать книгу Bibel og etik - Johannes Nissen - Страница 4

Etiske problemstillinger har i de senere år påkaldt sig en stadig større interesse i vide samfundskredse. Der hersker stor usikkerhed med hensyn til normerne, og mange spørger efter deres forankring. For kristne synes det naturligt at henvise til Bibelen. Men så enkelt er problemet ikke. Den historiske afstand mellem de bibelske teksters oprindelige situation og nutidens situation rejser spørgsmålet, om Bibelen også i dag kan være moralsk vejleder.

En medvirkende grund til usikkerheden over for norm-grundlaget er de vidt forskellige opfattelser, som findes inden for den teologiske forskning. Dertil kommer en svag eller manglende dialog mellem bibelforskere og fagetikere. Årsagen til dette forhold må søges hos begge parter.

Den nytestamentlige eksegese har været domineret af den historiskkritiske forskning. Man fokuserede snævert på de historiske spørgsmål, og kun sjældent gik eksegeterne ud over de spørgsmål, der vedrører teksternes historiske mening. I de seneste årtier har man oplevet en vis forskydning i interessen. Det skyldes ikke mindst et metodisk opbrud. Den historisk-kritiske forskning er blevet suppleret med nye metoder og indfaldsvinkler, bl.a. sociologiske og socialantropologiske studier, litterærkritik og befrielsesteologi.¹

Det er indlysende, at fagetikere må beskæftige sig med etikkens forankring. Men hos mange spiller Bibelen en tilbagetrukken rolle.² Etisk argumentation lægger ofte vægt på den naturlige moralske lov og på menneskets evne til at skelne mellem rigtigt og forkert. Skriften bliver i praksis reduceret til at være moralsk opmærksomhedsskaber. Det skyldes ikke kun sækulariseringen. Allerede på et tidligt tidspunkt udviklede kirken en naturretslære og viste på den måde, at man ikke nøjedes med at hente sit normgrundlag i de bibelske skrifter.

Der er således et klart behov for en dialog mellem eksegeter og fagetikere.³ Vi har da også i de senere år set ansatser i den retning. Men i mange tilfælde er det kun blevet til ansatser, måske fordi hver faggruppe har nok i at varetage store forskningsområder. Især inden for de sidste 25 år er vi blevet præsenteret for en lang række fremstillinger af nytestamentlig etik, men som regel drejer det sig om historiske analyser. De hermeneutiske overvejelser er begrænsede.⁴ Omvendt er der blevet publiceret et stort antal systematiske undersøgelser af etikken, men kun få af disse udnytter de nyeste eksegetiske landvindinger. Her lægges hovedvægten tilsyneladende på, hvordan systematikere inddrager bibelstoffet i deres etiske argumentation.⁵ Af særlig interesse er en ny norsk undersøgelse med bidrag af både eksegeter og systematiske teologer.⁶

Nærværende arbejde skal ses som et bidrag til en sådan dialog. Arbejdet ligger derfor på grænseområdet mellem de to fagområder: eksegese og systematisk teologi. Begge fagområder må inddrages, hvis dialogen skal komme i stand.

Kritikere af et sådant projekt vil kunne pege på svagheder i de eksegetiske analyser. På en række punkter er det ikke muligt at gå ind i en analyse af enkeltheder. Her må jeg bygge på, hvad der er almindeligt anerkendt inden for nytestamentlig forskning, eller et flertal af forskere er enige om.⁷ Lignende indvendinger vil kunne anføres fra systematisk hold: der tages for lidt hensyn til filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til etikken.

Fastholdelsen af både det historiske og det hermeneutiske aspekt er udtryk for ønsket om at bidrage til det nødvendige arbejde med at bygge bro mellem de to felter. Samtidig skal det dog tilføjes, at det er som nytestamentler, jeg retter blikket imod de andre fag.

Udgangspunktet er altså, at Bibelen har en autoritet i etiske spørgsmål. At sige ja til Bibelens autoritet er at påberåbe sig brugen af Bibelen i etisk afgørelse, men dermed er ikke sagt, hvordan Bibelen skal bruges. Det afhænger af mindst fire sæt af spørgsmål:⁸

1 Hvilken karakter har de bibelske skrifter? Hvilken sammenhæng er der i Bibelen mellem Guds ord og menneskers ord?⁹

2 Hvilke spørgsmål er det rimeligt at stille? Gælder det f.eks. kun individualetiske spørgsmål eller også spørgsmål om sociale og politiske forhold?

3 Hvordan forstår vi Bibelens budskab? Hvordan er forholdet mellem Bibelens enkelte dele? Har de alle lige stor autoritet?

4 Hvilken relevans har andre kilder end Bibelen? Nogle er helt afvisende over for deres relevans, andre tillægger dem større betydning end Bibelen; atter andre går ind for en eller anden form for dialog.

Disse og andre spørgsmål vil i det følgende blive drøftet dels ud fra en analyse af konkrete etiske emner (1. del), dels ud fra principielle overvejelser (2. del).