Читать книгу Bibel og etik - Johannes Nissen - Страница 9

En ret udbredt opfattelse af det hermeneutiske problem kan beskrives med udtrykket „anvendt etik“. Blandt forskere, hvis udgangspunkt er en „bibelsk åbenbaringsetik“,²⁸ fastholdes Skriftens eksklusivitet i normativ sammenhæng. Det er ikke ensbetydende med, at de vil fraskrive sig muligheden for at give plads til det etiske skøn i etikken. Imidlertid har det etiske skøn ikke den opgave at opstille normer, men skønnet får en rolle i forbindelse med norm-anvendelsen. Efter denne opfattelse har man altså for sig en norm, der foreligger som en objektiv, given størrelse, men man regner med, at den må anvendes – ikke „bevidstløst“, men med et etisk skøn.²⁹

En variation af denne model foreligger hos T. Aukrust i hans redegørelse for, hvordan socialetik forudsætter en refleksionsproces i flere trin. Første trin består i en erkendelse af de grundlæggende kriterier ud fra Bibelen. Andet trin går ud på en analyse af den aktuelle situation. Tredje trin indebærer, at de bibelsk funderede retningslinjer anvendes i det aktuelle tilfælde.

For at man skal vide, hvad der er ret handling i bestemte situationer, må man altså have kendskab både til Guds generelle skabervilje og til de sociale sammenhænge, hvori man står. Det betyder, at man ikke kan fastlægge handlingsnormen, før man har analyseret både Bibelen og den givne situation. Det kan illustreres med flg. „model“ for erkendelsen af det etiske krav:³⁰

1 Kriterierne for Guds vilje (ved analyse af Bibelen).

2 Eksakt analyse af den situation, Guds vilje er rettet imod.

3 Konkret anvendelse af kriterierne på den aktuelle situation.

Det bemærkes, at teologen ikke ved situationsanalysen har en særlig ekspertise. Her er det derfor nødvendigt at inddrage andre fagfolks indsigt og viden. En tilhænger af modellen, T. Austad, understreger, at de tre trin i den socialetiske proces ikke ligger efter hinanden i tid, men udtrykker forskellige typer af erkendelse, som foregår samtidig. Det vil sige, at man må arbejde med Guds ord, situationen og afgørelsen under ét.

Det sidste er en vigtig modifikation af en model, der ellers kan virke noget håndfast. Modellen lider imidlertid af en afgørende svaghed, idet den forudsætter en eller anden form for legalistisk bibelbrug. Situationsanalysen ses ofte som ret kompliceret. Men det gælder ikke alle de socialetiske spørgsmål. Den er som regel enklere i ægteskabsetikken end i den økonomiske etik. Det skyldes bl.a., at Bibelen efter denne opfattelse indeholder konkrete etiske forskrifter om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i ægteskabet. Derimod giver de bibelske tekster ikke så klare etiske kriterier, når det drejer sig om det økonomiske liv.³¹

Her går man ud fra, at det, som etiske normer i Skriften på-byder og for-byder, kan overføres på en senere situation. Endvidere mener man, at Bibelen har en større autoritet i spørgsmål, hvor den synes at „udtale“ sig direkte.

Mange nutidige undersøgelser bygger på metoden „etik som skrift-anvendelse“. Ofte forudsætter man en arbejdsdeling mellem på den ene side eksegeterne, som skal finde frem til tekstens „oprindelige“ mening, og på den anden side systematiske teologer, der skal „anvende“ resultatet på nutiden.³²

Men denne fremgangsmåde rummer nogle væsentlige svagheder, først og fremmest en forenklet opfattelse af forholdet mellem Bibelen og den senere tolkning. Fortolkerens egne forudsætninger bliver ikke i tilstrækkelig grad inddraget i overvejelserne. Metoden har som forudsætning, at Skriften ligger „derude“ og venter på at blive „brugt“.³³

Imidlertid er det ikke muligt at finde en metode, der er uafhængig af konteksten. Der er ingen forståelse, hvor man ser bort fra ens egen sociale kontekst. Vi kommer ikke til beslutninger eller til tekster i et tomrum eller som isolerede enkelt-individer. Vi kommer som mennesker med en særlig historie, særlige forudsætninger, særlige forpligtelser og særlige overbevisninger. Bibeltolkning er ligesom al anden videnskab en social aktivitet.³⁴

Dertil kommer, at det ikke kun drejer sig om at „oversætte“ de nytestamentlige udsagn til en senere situation. Selve ideen om oversættelse synes at forudsætte en mere fastlåst tekstopfattelse.

Bibelen kan ikke uden videre betragtes som kilde til løsning af de følgende århundreders etiske problemer. De første kristnes etiske problemer og „løsninger“ hører til det første århundrede og skal ikke nødvendigvis overføres på vort århundrede.³⁵ I en analyse af paulinsk etik påpeger V.P. Furnish, at det er en misforståelse at tro, at blot fordi de generelle emner („topics“), som Paulus behandler (f.eks. skilsmisse og homoseksualitet), er de samme, som drøftes i dag, er problemstillingerne („issues“) også de samme.

Furnish peger på, at de aktuelle problemstillinger på vigtige punkter er forskellige fra dem, som Paulus stod over for. Det betyder ikke, at de paulinske tekster kun er af historisk interesse. Den generelle (hermeneutiske) betydning af Paulus’ anvisninger ligger i „the underlying concerns and commitments“. Furnish gør gældende, at Paulus viser „tro aktiv i kærlighed“ og viser en kærlighed, der bliver en omformende kraft midt i den nuværende verden.³⁶