Читать книгу Mobilitetsmani - Mette Jensen - Страница 23
INTERVIEW
ОглавлениеDe interview der indgår i undersøgelsen, blev gennemført i perioden december 2006 til juni 2007. Der var tale om kvalitative, semistrukturerede (se Fog 1994) interview med i alt 19 personer. Heraf blev de 15 interviewet enten alene eller parvis: ni enkeltpersoner, to ægtepar samt et venindepar. De sidste fire interviewpersoner indgik i et afsluttende fokusgruppeinterview som bl.a. blev brugt til at samle op på ‘løse ender’ fra de individuelle interview. Desuden bliver fire interview med seks personer fra en tidligere interviewrunde14 jeg og en studenterpraktikant foretog i vinteren 2003-2004, inddraget i kapitlerne ‘Mobilitetsmani’, ‘Mange mobiliteter’ og ‘Det mobile liv’.