Читать книгу Mobilitetsmani - Mette Jensen - Страница 29

Menneskelig mobilitet har eksisteret og udviklet sig gennem hele menneskehedens historie. Mennesker har altid rejst, af nød, nysgerrighed, nødvendighed, begær eller lyst, og rejserne har antaget utallige former og er foregået med mange forskellige transportmidler. Den menneskelige historie er også fortællingen om rejsernes historie. Fra jægere og samlere som bevægede sig til fods over store afstande for at søge føden, over folkevandringer hvor stammer eller folkeslag brød op fra et område for at søge lykken på andre og mere gunstige steder, til opdagelses-, handels- og pilgrimsrejser hvor rejserne havde til formål at underlægge sig fjerne lande og folk, handle med dem eller besøge hellige steder og omvende de vantro. Dannelsesrejsen, ‘le grand tour’, der som rejsegenre udvikledes i 1600-1700-tallet, var en rejse i personlig dannelse og fine manerer for 1600-tallets unge adelige som rejste rundt mellem de europæiske hoffer. Senere fik dannelsesrejsen et bredere sigte med rejseskildringer som medie for nye og/eller fremmede verdensbilleder, herunder for oplysningstidens store politiske forandringer (se Hviid 2005). I denne periode foregik tillige store udvandringer til andre lande og kontinenter, og i vor tid kender vi stadig til folkevandringer hvor grupper eller samfund af nød eller tvang flygter til andre steder, lande eller verdensdele i håbet om at forbedre deres levevilkår. I den rige del af verden rejser man i dag som aldrig før til andre himmelstrøg på turist- og forretningsrejser, foreningsrejser, nye former for dannelsesrejser etc. At rejse er således ikke noget nyt i menneskehedens lange historie, men omfanget af rejserne er stort som aldrig før; en udvikling der for alvor satte i gang med masseturismen i sidste halvdel af det tyvende århundrede og har taget ekstra fart i det nye årtusinde. Det er disse rejser, og de drivkræfter der ligger bag dem, der vil blive belyst og analyseret i det følgende. For at gøre det konkret, vil jeg begynde med en observation jeg gjorde for nylig:

Observation: Da jeg ventede på at komme til hos min tandlæge, overhørte jeg en samtale mellem to kvinder som tilfældigt mødte hinanden i venteværelset. Jeg gætter på at de begge var i slutningen af 50’erne eller begyndelsen af 60’erne. Det fremgik at de ikke havde set hinanden et stykke tid, og at den ene af kvinderne var gået på pension for nylig, mens den anden stadig var på arbejdsmarkedet. Samtalen mellem de to kvinder drejede sig om hvordan pensionistlivet udfoldede sig, og på et tidspunkt blev den nybagte pensionist spurgt om hun så fik rejst noget. Hertil svarede hun omtrent sådan her: »Nej, ikke noget særligt«, men tilføjede så efter en lille pause at hun da forresten skulle »til New York med en veninde i næste måned for at gå til opera og så måske også shoppe lidt – bare sådan en forlænget weekend«. Jeg skal måske tilføje at min tandlæge ikke har klinik på Manhattan, men i Albertslund.

Eksemplet illustrerer at det at rejse fra Europa til New York er noget man i dag kan gøre og faktisk gør på en weekend for en enkelt ‘event’ og lidt ‘shopping’, hvor det for blot en generation siden ville være en stor begivenhed hvis man rejste til New York en enkelt gang i sit liv, og så ville rejsen givet strække sig over betydeligt længere tid end en weekend. To generationer tilbage ville det kun være en rejse man foretog hvis man skulle udvandre. Der har altså på ganske få generationer udviklet sig en kultur i den vestlige verden hvor rejseintensiteten er vokset ud over hvad selv de mest optimistiske i rejsebranchen kunne forestille sig hvis man går blot 30-40 år tilbage i tiden, og det er drivkræfterne bag dette fænomen, denne altomfattende mobilitet, der er i fokus i undersøgelsen.

I dette kapitel vil vi se nærmere på hvordan moderne menneskers rejsemønster har udviklet sig de senere år. Først vil det blive påpeget hvordan mange rejser, hvad enten der er tale om ferie-, fritids-, arbejds- eller andre rejser, for mange er blevet til tidsmæssigt korte, men hyppige rejser. Trefire årlige rejser er ikke ualmindeligt i dag. Dernæst vil vi se på hvordan rejsenormen i dag går i retning af flere rejser til fjerne destinationer på det der for ikke mange generationer siden blev opfattet som ukendte kontinenter på den anden side af kloden. Vietnam, Thailand, New Zealand etc. er ikke længere væk end en flyrejse. Endelig vil rejsens selvfølgelighed blive berørt. Det fænomen at det at rejse er blevet en ‘naturlig’ del af livet, og af mange betragtes som en betydningsfuld og nærmest uundværlig del af en moderne tilværelse, vil blive trukket frem med eksempler fra de indsamlede interview.