Читать книгу Mobilitetsmani - Mette Jensen - Страница 25
Rekruttering af interviewpersoner
ОглавлениеInterviewpersonerne blev hovedsageligt rekrutteret ved at ringe rundt til personer fundet ved opslag i TDC’s nummerdatabase »Navne og numre«. Når kontakten var etableret, blev vedkommende præsenteret for undersøgelsens formål og derefter stillet nogle korte scanningsspørgsmål for at vurdere, hvorvidt den pågældende kunne opfylde et eller evt. flere af ovennævnte udvælgelseskriterier. Scanningsspørgsmålene vedrørte, ud over arbejde, uddannelse, børn, civilstand, bolig og alder, også personens brug af ikt-medier samt rejsevaner til daglig og i feriesammenhæng. Vi var i telefonisk kontakt med omkring 100 personer for at finde frem til 13 respondenter. Desuden blev fire deltagere i to pilotinterview fundet inden for vore egne netværk. De sidste to personer, en kvinde og en mand med indvandrerbaggrund, fik vi kontakt til gennem Indvandrerrådgivningen i Århus.