Читать книгу Mobilitetsmani - Mette Jensen - Страница 26

Interviewguiden bestod fra starten af fire overordnede temaer med hver en række underspørgsmål. De fire temaer, som fulgte efter en serie indledende spørgsmål vedrørende bl.a. alder, arbejde, bolig samt husstandens rådighed over bil, computer, tv og mobiltelefon, var følgende: 1) lange rejser, 2) hverdagsrejser, 3) fremtid og 4) miljø. Inden for hvert tema fandtes en række underspørgsmål som kunne uddybe hovedspørgsmålet. Se interviewguiden i bilag 1 bagest i bogen. Der blev løbende tilføjet uddybende og supplerende spørgsmål efter interviewene når nye aspekter af problemstillingen dukkede op. Selv om de overordnede temaer forblev de samme, fik interviewpersonerne således ikke i alle tilfælde stillet de samme spørgsmål hele vejen igennem. På denne måde forandredes spørgeguiden undervejs, og nye spørgsmål af relevans for problemstillingen kom løbende til. Interviewindsamlingen og udviklingen af spørgsmål indgik på denne måde i en ‘dialog’ der på sin side fik indflydelse på analysen af interviewene.

Under samtalen om deres rejser bad vi interviewpersonerne fortælle om en eller flere rejseoplevelser som havde gjort særlig indtryk eller på anden måde haft en ekstraordinær betydning for vedkommende. Dette narrative indslag begrundes og uddybes nedenfor.

Som nævnt var der tale om kvalitative, semistrukturerede interview. Rækkefølgen af interviewguidens temaer var derfor fleksibel i forhold til samtalens spontane karakter og udvikling. Guiden fungerede således mere som en tematisk tjekliste og samtaleinspiration end som en drejebog for interviewet. Hensigten med denne opbygning af interviewene var at holde døren åben for nye vinkler på problemstillingerne og evt. etablere andre forbindelser temaerne imellem end dem vi på forhånd havde forestillet os. Hvis interviewpersonen f.eks. kom ‘naturligt’ ind på et andet emne end det der aktuelt blev talt om ifølge interviewguiden, blev der givet plads til det.

Interviewguiden blev som nævnt løbende revideret på baggrund af de erfaringer som allerede gennemførte interview kastede af sig. Det var vigtigt at udforme det bedst mulige oplæg f.eks. for at få interviewpersonerne til frit at berette om egne rejsefortællinger. Det viste sig at særligt dette tema fordrede nogle ‘opvarmningsspørgsmål’ som både kunne aktivere hukommelsen og skabe den fornødne tillid for at få respondenterne til at fortælle om noget der kunne opfattes som ‘private’ rejseoplevelser.

Den mest afgørende ændring af interviewguiden var tilføjelsen af miljøtemaet der ikke oprindeligt var tænkt som en selvstændig del af undersøgelsen, men blot som et mindre emne der kunne afrunde interviewet eller tages op hvis samtalen ‘tilfældigt’ faldt på det. Efter de første interview, hvor respondenterne af sig selv bragte temaet på bane som noget der var vigtigt i forbindelse med deres overvejelser omkring rejserne, valgte vi imidlertid at inddrage det mere systematisk. For at undgå at samtalen om rejserne i interviewet som helhed skulle indrammes af miljøperspektivets etiske og politiske kontekst, blev miljøspørgsmålets placering som selvstændigt tema fastholdt til sidst i spørgeguiden. Her viste det sig at fungere udmærket som en ekstra, men øjensynligt vigtig, dimension i en diskussionen af rejser i fremtiden.

Fordi miljøtemaet viste sig at stå forholdsvist højt på dagsordenen blandt respondenterne, besluttede vi desuden at lade emnet indgå som en vigtig del af det afsluttende fokusgruppeinterview. Det var bl.a. tænkt som en opsamling på evt. ‘løse ender’, men skulle tillige rumme nogle af de samme temaer som indgik i de øvrige interview. Problemstillingen transport og miljø/klima indgik således som en væsentlig del af fokusgruppeinterviewet og blev præsenteret for respondenterne ved hjælp af plancher med avisoverskrifter og billeder/fotos som skulle illustrere temaet. I øvrigt blev det gennemført i overensstemmelse med gængse anbefalinger fra litteratur om fokusgruppeinterview (se Halkier 2002, Morgan 1997).