Читать книгу Udsatte unge, aktivering og uddannelse - Noemi Katznelson - Страница 31

Udfordring: Den professionelle distance sløres

Оглавление

Endelig skal også nævne en mere klassisk udfordring eller problemstilling som jeg dog ikke har medtaget som eksempel fordi den i højere grad end de øvrige udfordringer er velbeskrevet inden for mange forskellige faglige retninger (fra socialarbejdere, til psykologer, dokumentarister, forskere osv.). Det drejer sig om hvordan man kommer ud af et interview og får ‘lukket’ af for den åbenhed og intimitet som interviewet kan frembringe. Særligt når man har med sårbare mennesker at gøre, er denne udfordring relevant. Man kan med rette spørge hvor tæt man kan tillade sig at gå på et menneske, som man vil ‘forlade’ så snart man har fået sit interview? Hvor går grænsen for hvornår man misbruger det andet menneskes tillid?

Samlet har jeg søgt at håndtere disse udfordringer, ikke ved at undlade at gennemføre kvalitative interview, men ved i høj grad at søge at tilpasse dem de konkrete omstændigheder omkring de unge og den situation såvel de som jeg har befundet os i. Derudover har jeg netop anvendt en flerhed af metoder som gensidigt supplerer hinanden og dermed øger validiteten af mit datamateriale. Dermed har der været en glidende overgang mellem feltarbejdet, situationen omkring indgåelsen af aftaler vedrørende interview, interviewene osv. Denne tætte kobling mellem de forskellige dataformer har også været dirigerende for det senere analysearbejde og endeligt også fremstillingsformen her i afhandlingen som er bygget op omkring nogle cases. Men mere herom i kapitel 5.

Her skal det afslutningsvis opsummeres at dette kapitel har været omkring afhandlingens overordnede metode, udvalgte forskningsfelter og centrale begreber. De mere specifikke analysemetoder vil jeg komme nærmere ind på i kapitel 5. Det følgende kapitel vil i forlængelse af dette kapitel yderligere nærme sig selve afhandlingens tema omkring individualisering ud fra en institutionel vinkel.

Udsatte unge, aktivering og uddannelse

Подняться наверх