Читать книгу Udsatte unge, aktivering og uddannelse - Noemi Katznelson - Страница 21

Som tidligere nævnt tager denne undersøgelse afsæt i mit arbejde med et forskningsprojekt “Balancing Competencies – Enhancing the articipation of young adults in economic and social processes: balancing instrumental, biographical and social competencies in post-school education and training” som jeg deltog i i årene 1998-2001. Datamaterialet er således produceret med et andet formål for øje end denne afhandling. Konteksten i det daværende forskningsprojekt var overordnet karakteriseret ved særligt to indbyrdes relaterede forhold som har betydning i denne sammenhæng: Dels var projektet finansieret af EU, og dels var det internationalt. Projektet fandt sted under EU’s fjerde rammebevilling. De deltagende lande var Belgien, England, Holland, Tyskland, Portugal og Danmark. Projektets design var – til forskel fra de mange andre EU-undersøgelser der ser dagens lys i disse tider – ikke komparativt anlagt. Sigtet var en komplementær forskning der i kraft af de nationale mangfoldigheder havde til opgave at belyse forskelle i de nationale håndteringer af problematikker vedrørende marginaliseringstruede unge.

På et overordnet niveau og særligt i de indledende faser har dette forskningsprojekt i en vis forstand skullet forholde sig til de verserende eksklusionsopfattelser som er til stede i EU, i fald nogle sådan klart kan udkrystalliseres (eksempelvis forestillingen om at arbejdsløshed i vidt omfang ønskes undersøgt og bekæmpet fordi det potentielt kan føre til social og politisk uro). På det konkrete nationale niveau, som er det der har domineret den personlige agenda under hvilken jeg har produceret det danske datamateriale, har dagsordenen imidlertid været en anden. Her har der i høj grad været vide rammer for, at min agenda kunne være styrende. En agenda der har handlet om at rette fokus mod de unge og analysere på deres forestillinger om uddannelse og arbejde i en dansk kontekst.

Der er således ikke meget, jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg havde produceret mine data med henblik på afhandlingen. Det springende punkt har ikke været selve produktionen af data, men derimod den tidsforskydning der har været mellem produktionen og den første bearbejdning af materialet til brug for EU-projektet og senere til analysearbejdet i forbindelse med denne afhandling. Den mere specifikke problemstilling er en anden end den var dengang. Og undersøgelsen indgår nu i et ph.d.-forløb.

I relation til selve spørgsmålet om at analysere på et 3 år gammelt materiale, giver det i første omgang en distance som på godt og ondt præger analysearbejdet. På ondt idet hukommelsen i høj grad må støtte sig til de båndede interview og feltdagbogsnotater og i mindre grad på de friske erindringer. Materialet er i alt sin enkelhed ikke lige så præsent. Og på godt idet jeg i den mellemliggende periode har udbygget min viden inden for området dels gennem min medvirken til forskellige publikationer som har taget afsæt i samme materiale og dels gennem forskningsarbejde i også andre sammenhænge (udover en række mindre artikler er disse publikationer primært: Katznelson og Simonsen, 2000; Illeris et al., 2002; Katznelson, 2004). Distancen giver således også et overskud og et utrolig godt og mangesidet kendskab til materialet og feltet.

Endeligt har tidsforskydningen konsekvenser for afhandlingens udsigelseskraft. Da materialet er fra årene 1999 – 2000, er det naturligt nok ikke muligt at vurdere de tiltag og forandringer der har præget felten i perioden op til i dag. Der er kommet en ny regering og dermed også et delvist kursskifte i de politiske orienteringer. De tendenser som afhandlingen omhandler, synes imidlertid ikke at være ændret væsentligt hvilket jeg kort kommer ind på i kapitel 3.

I relation til skiftet i problemstillingen fra det ene forskningsprojekt til det andet har jeg, som det også er fremgået af indledningen, i høj grad søgt at gøre dette til en gevinst for afhandlingen. En gevinst i den forstand at man sjældent får mulighed for at arbejde videre med og udvikle en problemstilling fra et forskningsprojekt til det næste. Jeg har således betragtet det som en gave at få lov til at arbejde videre med de problemstillinger som stod ubesvaret og ubehandlet tilbage efter det første projekt. Men det har selvsagt også haft den omkostning at jeg kun til en vis grad har kunnet være sensitiv over for de forandringer der er sket i løbet af de seneste år, eksempelvis det forhold at andelen af etniske blandt de ledige i perioden er blevet væsentligt forøget. Det fylder en mindre del i denne afhandling end det formentlig ville have gjort hvis materialet havde været af en nyere dato.