Читать книгу Udsatte unge, aktivering og uddannelse - Noemi Katznelson - Страница 14

På det begrebslige niveau optræder individualisering ikke overraskende i en uendelighed af sproglige afskygninger: Individualisering, individualisme, individualitet, individuel, individualiserings-processen, individualiseringstesen, individualiseringsteorien, individuering osv. Til disse forskellige begreber knytter sig – udover en række forskellige betydninger – også komplicerede begrebshistorier, som jeg vil undlade at komme nærmere ind på her.

Individualiseringen udgør en klassisk sociologisk tese som har sat ringe i vandet inden for stort set alle humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsfelter som udover ungdomsforskningen også er den pædagogiske forskning og uddannelses- og arbejdssociologien.

I al korthed kan begrebet individualisering ud fra en sociologisk betragtning hos eks. Ulrich Beck, Zygmunt Bauman, Thomas Ziehe og Anthony Giddens siges at kendetegne det forhold, at den enkeltes livsforløb bliver langt mere åbent i takt med de øgede muligheder for differentiering i relation til uddannelse, øget velstand, social mobilitet osv. og med den tendentielle erosion af traditionelle fællesskabsformer. Hos Beck kobles processen yderligere til fremvæksten af en ny form for institutionel indlejring og socialisering – det vil i overordnet forstand sige en ny måde at være samfundsmæssigt individ på.

Ifølge en psykologisk/pædagogisk forståelse er betydningen imidlertid en anden. I Nyt psykologisk leksikon står følgende:

“Individualiseret undervisning og indlæring. Pædagogisk term for en tilrettelæggelse af undervisningen, hvor man går ud fra individets behov, forudsætninger og indlæringstakt. Individualisering vil ofte blive betragtet i forhold til klasseundervisning. I den almindelige undervisning er der således en hårfin balance mellem at tilgodese de enkelte elevers forskellige forudsætninger og hensynet til fællesskabet og den samlede undervisningssituation. Dette karakteriseres som undervisningens grad af differentiering. Under indflydelse af skoleerfaringer fra bl.a. New Zealand er der i dag en tendens til at understrege behovet for individualisering.” (Egidius, 2001, p. 250)

Der refereres her til individualiseringen som pædagogisk metode hvilket jeg vil komme nærmere ind på senere. Det står imidlertid klart at der ‘allerede’ her er flere niveauer repræsenteret, og at det er væsentligt at adskille disse fra hinanden.