Читать книгу Udsatte unge, aktivering og uddannelse - Noemi Katznelson - Страница 16

Afledt af den institutionelle individualisering er de individuelle metoder som hænger snævert sammen med det der tidligere blevet betegnet som en “pædagogisk term for en tilrettelæggelse af undervisningen, hvor man går ud fra individets behov, forudsætninger og indlæringsakt” (Egidius 2001, p. 250). Her er der tale om en særlig pædagogik og uddannelsestænkning. Det drejer sig konkret om tilvalgsprincippet, opløsningen af stamklasser og hold til fordel for forløb som i vidt omfang sammensættes af den enkelte gennem valg af forskellige hold, kurser, forløb, aktiviteter, det drejer sig om individuelle uddannelsesplaner, handleplaner, fleksibelt optag og varighed på faglige forløb, MUS-samtaler (medarbejderudviklingssamtaler i erhvervslivet) m.m.

I pædagogisk forstand drejer det sig om vigtigheden af at indtænke eller tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker, behov og mål (Larsen, 2001, p. 102-3).

Individuelle metoder som disse er blevet stadig mere udbredte i uddannelseslandskabet og har også i relation til de udsatte unge fået en stadig større vægt. Det vil jeg også komme nærmere ind på i kapitel 3.

Det er vigtigt at adskille de individuelle metoder fra det der efterfølgende benævnes den bevidsthedsmæssige individualisering. Ofte blandes niveauerne sammen, og der opstår en lige linie mellem brugen af individuelle metoder og ‘skabelsen’ af de individualiserede unge. Der er imidlertid langt fra nogen enkelt eller automatisk kobling mellem niveauerne.