Читать книгу Udsatte unge, aktivering og uddannelse - Noemi Katznelson - Страница 18

Denne forståelse af individualiseringen som opløsningen af socialiteten adskiller sig fra den der er gældende her i afhandlingen. Den skal ikke desto mindre nævnes her, da den ofte dukker op i den offentlige debat og i karakteristikken af unge. Her hører man jævnligt de unge karakteriseret som ‘individualister’ (eller for den sags skyld egoister, narcissister, selvoptagne, …). Individualiseringsbegrebet anvendes i sådanne sammenhænge – i min optik – som del af en større forfaldsmytologi som fremhæver et værditab som følge af ‘den nye tid’, og som på forskellig vis peger på et generelt moralsk forfald. Et forfald som knytter sig til en ganske særlig forståelse af et solidarisk fællesskab, som det samfundsmæssige bindevæv der hvis det eroderer, vil føre os ud i et samfund af rene ‘individualister’ (Mortensen, 1991, p. 36; Ziehe, 1992, p. 89).

Denne forfaldstænkning – eller reelle politiske og moralske bekymring – kobler også jævnligt individualiseringen til nyliberale politiske strømninger. Individualiseringen bliver den subjektive pendant til den voksende kommercialisering, markedsgørelse, privatisering osv.

Jeg anser en sådan tænkning for at knytte sig til en ‘misforstået’ ontologi om et frit individ som i stigende grad bliver autonomt i takt med udvidelsen af netop det frie marked. Det er imidlertid ikke en ontologi, der er i overensstemmelse med den der ligger til grund for dette arbejde. Her er det ontologiske afsæt at individ og samfund groft sagt er at betragte som et uadskilleligt dialektisk partnerskab – om end ikke et ukompliceret og modsætningsfyldt et (jf. en klassisk sociologisk forståelse). Individualiseringen er i forlængelse heraf at forstå som en kollektiv proces og social foreteelse.

Den neoliberale tolkning af begrebet om individualisering er i min optik udtryk for en af faldgrupperne i forbindelse med brugen af begrebet. Forståelsen er ensidig og reducerende, og den forfejler sin ambition om at indfange og forstå de forandringer der finder sted. Forandringer i ungdommen kan ikke reduceres og afgrænses til at være ungdomskulturelle forfaldsfænomener, men må anskues som resultater af et ændret samspil mellem samfundsmedlemmerne og det samfund de er en del af. Det er således ikke muligt at forstå den bevidsthedsmæssige individualisering uden samtidigt at have blik for den institutionelle – og vice versa.

Udover de individualiseringsformer jeg har været inde på i dette afsnit kan der også udpeges et teoretisk niveau, hvorfra individualiseringen kan forstås.