Читать книгу Udsatte unge, aktivering og uddannelse - Noemi Katznelson - Страница 17

Når jeg her i afhandlingen benytter betegnelsen den bevidsthedsmæssige individualisering, henviser jeg til en gradvis bevidsthedsmæssig forandring særligt hos unge i moderniteten, en forandring som medfører en særlig tænkning og adfærd. Der er ikke tale om en forandring som en gang for alle har forandret den samlede danske ungdom som ved et trylleslag, men om en gradvis proces, som ungdommen generelt i særlig grad er sensitiv over for (dette vil blive yderligere uddybet i kapitel 4).

Den bevidsthedsmæssige individualisering dækker over det forhold at den enkelte oplever en indre forpligtigelse til at kunne se sig selv og definere og afklare sin egen person igennem de valg han eller hun foretager. Med andre ord manifesterer den bevidsthedsmæssige individualisering sig som en internaliseret forventning (eller et krav) om at skulle tage personligt stilling til hvad man godt kunne tænke sig, uddannelses- og arbejdsvalg, stil, holdninger, værdier osv. En forventning om at placere sig selvstændigt og som enkeltindivid i forhold til alle disse arenaer og at handle aktivt i forhold til dem og tage dem til sig som en individuel identitetsopgave (Illeris et al., 2002).

Den bevidsthedsmæssige individualisering knytter sig til den institutionelle idet de bevidsthedsmæssigt individualiserede unge indgår som argument eller figur i forbindelse med eksempelvis uddannelsesreformer (dette er bl.a. fremanalyseret i Andersen & Sommer, 2003, p. 44; Hansen, 2003, p. 227). Ligesom den institutionelle individualisering antages at være medproducent af den bevidsthedsmæssige individualisering – et forhold som netop vil blive gjort til genstand for analyse her i afhandlingen.

Den bevidsthedsmæssige individualisering er relateret til det der eksempelvis i publikationen fra Undervisningsministeriet benævnes unge individualiseres (Nielsen et al., 1999, p. 55).

Her i afhandlingen spiller betegnelsen den bevidsthedsmæssige individualisering, ligesom den foregående om den institutionelle individualisering, en væsentlig rolle. Den blev kort introduceret i kapitel 1 som værende en del af undersøgelsesresultatet fra den undersøgelse afhandlingen her er en viderebearbejdning af. Den bevidsthedsmæssige individualisering vil yderligere blive uddybet i kapitel 4 ud fra et teoretisk perspektiv, men vigtigst vil den udgøre en del af genstandsfeltet i selve afhandlingen. Det vil sige være en del af selve det som de kommende analyser vil gå i dybden med. Der er således på dette niveau tale om individualiseringen forstået som et bevidsthedssociologisk begreb.

Begreberne om den institutionelle, bevidsthedsmæssige og metodiske individualisering udgør de centrale forståelser her i afhandlingen. Jeg vil imidlertid eksplicit afgrænse disse fra en fjerde som kort har været berørt tidligere, nemlig det man kan kalde en neoliberal individualisering: