Читать книгу Udsatte unge, aktivering og uddannelse - Noemi Katznelson - Страница 34

Helt overordnet kan tendensen til institutionel individualisering siges at optræde i rapporter og skrifter om uddannelse publiceret af internationale institutioner som EU, UNESCO og OECD hvor der i stadig stigende grad fokuseres på bl.a. globalisering og individualisering (Korsgaard, 1997, p. 206). Anbefalingerne fra centralt hold til EU-landene er at de nationale uddannelsespolitikker må indrette sig på netop globaliseringen og individualiseringen som uomgængelige vilkår for al uddannelses- og arbejdsmarkedsplanlægning. Det globale arbejdsmarked vil i stigende grad forudsætte omstillingsparathed, fleksibilitet og nye læringsformer.

Lars Geer Hammershøj har i den forbindelse søgt at afdække det nærmere indhold i individualiseringsbegrebet som det anvendes i EU-konteksten (Hammershøj, 2003, p. 86f). Det knyttes sammen med behovet for en arbejdsstyrke der er bærer af en række personlige – eller individualiserede – handleegenskaber. Egenskaber som evnen til at kommunikere, løse problemer, samarbejde, være kreativ osv. (Hammershøj, 2003, p. 87). Der er således i denne forståelse tale om en institutionaliseret individualisering i den forstand at arbejdsmarkedet forudsætter disse kompetencer.

Men problematikken er bredere end som så fordi de forskellige kompetencer også betragtes som relateret til den enkeltes personlige udviklingsproces og -mål: “Education is more than an investment in human capital, however; it is also an avenue for personal development” (OECD, 1996, p. 39). Der er således ikke alene tale om en tendens til institutionel individualisering, men også i bred forstand tale om at der forudsættes en bevidsthedsmæssig individualisering forstået som en forventning hos borgerne i EU om personlig udvikling som systemerne og institutionerne skal geares til at imødekomme.

Individualiseringsbegrebet bliver således i denne sammenhæng anvendt tvetydigt, idet det dækker over et krav der rettes mod arbejdsstyrken i EU, samtidig med at det indfanger en art kompetence der knytter sig til personlige handleegenskaber frem for alment faglige kompetencer. Der sondres i ikke begrebsligt mellem de to perspektiver; det globale arbejdsmarkeds og det enkelte individs. Mellem den institutionelle individualisering og den bevidsthedsmæssige.