Читать книгу PlanlAegning i oplevelsessamfundet - Anne Lorentzen - Страница 11

Produktionen og dens placering har været omdrejningspunkt for landes og regioners udviklingspolitik i de sidste 50-100 år. Politikerne har så skelnet mellem, om det var industriel produktion eller vidensproduktion, som skulle være mål for indsatsen. Nye vinkler har dog også vundet indpas. I hvert fald de seneste ti år er det blevet anerkendt, at også bosætning og forbrug er noget, som kan være udgangspunkt for lokal vækst og velstand. I et interessant projekt i Nordjylland blev der som noget nyt talt om, hvordan forskellige byer kunne spille forskellige roller, nemlig som bosætningsbyer, erhvervsbyer og turistbyer (Nordjyllands Amtsråd 2003). Det er i den sammenhæng slet ikke uattraktivt at være bosætningsby, især ikke, hvis indbyggerne er velbeslåede. Det giver mulighed for skattebetalte faciliteter og aktiviteter, som kan øge stedets kvalitet og borgernes livskvalitet. Fritiden spiller her en stor rolle. Fritid er blevet et område, som folk tillægger stor betydning i dag, og som de fleste er villige til at investere mange penge i. Mange mennesker har således både lyst til og mulighed for at dyrke dyre fritidsinteresser, rejse og nyde kunst og kultur. Samtidig er fritiden blevet et område, som politikerne føler et ansvar for. Under slogans som ‘det gode liv’ udvikler for eksempel Frederikshavn Kommune såvel sports- som kulturfaciliteter samt byens herlighedsværdier. Tilsvarende ændrede Holstebro sit image gennem kommunens kulturpolitik, hvilket på det tidspunkt var et banebrydende tiltag i Danmark (Skot-Hansen 1998).

En sådan indsats foretager kommunerne dog ikke kun for ‘borgernes blå øjnes skyld’ som velfærdsydelse. De gør det også, fordi de enkelte områder eller territorier i dag er underlagt en benhård konkurrence om at tiltrække og fastholde borgere, erhvervsaktiviteter, arbejdskraft såvel som turister. Det er nemlig ikke kun virksomheder og varer, som konkurrerer på et globalt marked i dag. Det gør byer og steder også. Taber byerne i denne konkurrence, taber de velstand og dermed velfærd. På den baggrund kan man argumentere for, at der ikke består nogen virkelig modsætning mellem at investere i dyre musikhuse eller at forbedre hjemmehjælpen for de ældre, som det ellers ofte fremhæves i debatterne i Danmark. Musikhuset antages nemlig at kunne stimulere en positiv vækstcirkel til gavn for bosætning (ikke mindst af de eftertragtede kloge hoveder) og turisme, hvilket igen vil betyde, at virksomhederne vil få anledning til at etablere sig eller udvide i området. Alt sammen til gavn for borgernes beskæftigelsesmuligheder og kommunens økonomiske råderum. Gode oplevelser siges derfor at rumme et vigtigt vækstpotentiale, såvel for virksomheder som for lokalområder. Hermed er vi ved artiklens tema, som er lokaludvikling i oplevelsessamfundet.

Kapitlet tager fat på de mange beslægtede begreber, som alle prøver at beskrive denne udvikling (oplevelsesøkonomi, oplevelsesindustri, kulturøkonomi, kreativ økonomi). Der argumenteres for, at det i særlig grad er de stedsbundne aspekter af oplevelsesproduktionen, som har relation til lokal udvikling og planlægning. Derpå vil den vise, hvordan man ved at forstå oplevelses økonomien som et særligt sammenhængende system eller paradigme kan åbne op for vigtige planlægningsmæssige perspektiver. Måske kan man ligefrem tale om oplevelsesplanlægning som et nyt felt for kommuner og regioner?