Читать книгу PlanlAegning i oplevelsessamfundet - Anne Lorentzen - Страница 13

Oplevelsesprodukter kan betragtes som luksusprodukter, der forbruges for fornøjelsens skyld. De rummer gerne en fortælling og involverer forbrugeren, individuelt eller som del af en gruppe. Såvel fysiske produkter som serviceydelser kan arrangeres som oplevelser. Eksempelvis kan fødevarer rumme en fortælling og en oplevelse, som når mælkekartonen fortæller om koen og den økologiske gård, mælken stammer fra. Selv en bankforretning kan rumme oplevelser, som når en bankkæde indretter filialerne som dagligstuer. Der kan argumenteres for, at jo mere forbrugeren involveres, des bedre er oplevelsen, og dermed den værdi, som forbrugeren er villig til at betale for (Pine II & Gilmore 1999).

Der er forskel på oplevelsesprodukter i forhold til, hvor de forbruges og produceres. Nogle produkter kan forbruges hvor som helst, hvilket ofte vil sige hjemme hos forbrugeren. Det gælder f.eks computerspil, legetøj, bøger og videofilm. Andre oplevelsesprodukter kræver forbrugerens tilstedeværelse på teatret, i kunstgalleriet, ved sportsstævnet eller ved festivalen.

Ligesom forbruget af nogle oplevelser kræver individets fysiske tilstedeværelse, kan produktionen af oplevelser også være knyttet til bestemte lokaliteter. Mange oplevelsesprodukter kan dog fremstilles overalt, hvor de generelle betingelser for arbejdskraft og viden er til stede, f.eks. computerspil, bøger og legetøj, mens andre oplevelsesprodukter kræver bestemte lokaliteter for at blive fremstillet. Det gælder for eksempel oplevelser baseret på den fysiske og historiske kulturarv, lokal ekspertise eller lokale traditioner eller lokale råvarer. Produktionsstedet bliver en del af produktet. Tænk blot på Roskildefestivalen, Læsøsalt eller Thy pilsner.

Stedet spiller altså en rolle som grundlag for forbrug og produktion i oplevelses økonomien, men stedet kan også i sig selv gøres til genstand for forbrug. Steder kan huse oplevelser. Det gør sportsanlæg og koncertsale i stor stil. Steder kan også selv forbruges, som når folk betaler penge for at besøge historiske steder eller betaler en ekstra høj husleje for at bo smukke og interessante steder (Glaeser 2001). Derfor bliver lokaliteter også indrettet og markedsført for at tiltrække kunder, borgere og turister, hvilket somme tider kan være til ulempe for oprindelige beboere og livsformer. Det stedsbundne aspekt i oplevelsesprodukterne kan altså knytte sig til produktionen eller forbruget af dem – eller simpelthen være identisk med det.