Читать книгу PlanlAegning i oplevelsessamfundet - Anne Lorentzen - Страница 14

Roskilde Festival, Salzburg Festspillene eller Bill Clintons besøg i Frederikshavn i september 2006 er alle oplevelsesprodukter. På nudansk kaldes disse begivenheder ‘events’. Events bliver i dag udbudt i stor stil. En event er en aktivitet, som forløber over et afgrænset tidsrum. Den kan være enestående, eller den kan gentages periodisk, og et vigtigt karakteristikum er, at den får omtale, både før og efter at den har fundet sted. For at få det fulde udbytte af en event, må forbrugeren være til stede på stedet. Det er ikke den samme oplevelse at følge koncerten i tv-transmission. Desuden kan en event bestå af mange sideoplevelser såsom samvær og anskaffelse af souvenirs. Derfor er en event stedsbundet i forbrugsmæssig henseende. Produktionsmæssigt er nogle events også stedsbundne på den måde, at de ikke kunne være lavet andre steder. En flytning af de to nævnte festivaler ville ændre dem. Produktionen af events er kompleks og kan ikke siges at være bundet til et bestemt sted. Der vil være mange aktiviteter og specialer involveret, som har rod forskellige steder i verden, ligesom der vil være behov for såvel høj ekspertise som for trivielle funktioner i form af billetkontrol og oprydning.

Udbud af aktiviteter, som oftest fritidsaktiviteter, kan også ses som oplevelsesprodukter. Muligheden for spændende indkøbsture, vandreture, deltagelse i sportsturneringer, for egen frembringelse af håndværks- eller kunsthåndværksprodukter eller egnsretter, mulighed for ophold på jernalderbopladser og så videre er alle stedsbundne oplevelsesprodukter ved at fordre forbrugerens tilstedeværelse. Særlige naturværdier, bymiljøer eller særlig kultur og tradition binder visse aktiviteter til bestemte steder, så også frembringelsen af dem bliver stedsbundet.

Oplevelser kan være resultat af en serviceydelse. Hotel- og restaurationsbranchen udgør ‘hjælpeindustrier’ til rejseoplevelser, men kan også direkte producere oplevelser ved at etablere temaer eller ligefrem lave en forestilling ud af deres serviceydelser. I Danmark har Madelaines Madteater således udviklet forestillinger, hvor smag, lys, lyd og skuespil bringes sammen i en oplevelse, som der kan tages høje entrepriser for. Hoteller udvikler wellnessophold og gør købet af deres ydelse til langt mere end en overnatning. Kunstgallerier, biografer og teatre udbyder kunstneriske oplevelser. I alle tilfælde skal kunden eller forbrugeren være til stede hos udbyderen for at kunne forbruge oplevelsesproduktet, som dermed er forbrugsmæssigt stedsbundet. Produktionen kan også være stedbundet, hvis den er baseret på lokale ressourcer, kulturer eller kompetencer.

Steder og lokaliteter er af betydning for oplevelsesproduktionen som ramme for events, aktiviteter og serviceydelser. Bymiljøer, stadions, kulturhuse og naturområder udgør scener, som er forudsætning for, at oplevelser kan produceres og forbruges. Sådanne steder er blevet kaldt oplevelsesskaber (‘experience scapes’) (O’Dell 2005). Nogle taler ligefrem om Disneysering af samfundet (Bryman 2004). Dette begreb refererer til det tematiserede hybridforbrug af forlystelser og reklamepåtrykte varer, der sælges af udklædt og smilende personale, som vi kender det i Disneyland.

Selve stedet kan imidlertid også være genstand for forbrug (Urry 1995). Folk kan nyde et smukt eller spændende bymiljø eller et dejligt naturområde. Der er sjældent adgangsbillet til sådanne steder, men folk betaler indirekte for at nyde det i form af husleje (Glaeser 2001) eller hotelpris. Det er derfor ikke mærkeligt, at de mest attraktive områder er de dyreste. Attraktive steder opstår historisk eller naturligt, men de kan også produceres. Attraktive miljøer kan planlægges. Det gælder nye havnefronter såvel som tilsyneladende historiske miljøer eller ‘nostalgiskaber’(nostalgia scapes) (Gyimóthy 2005), som repræsenterer fortidig identitet og livsstil som underholdning. Oplevelsessteder skabes imidlertid ikke kun gennem fysisk indretning og aktivitet. De skal også produceres i folks opfattelse gennem information og branding. Kommunikation er i det hele taget en vigtig del af oplevelsesproduktionen, og frembringelsen af positive, interessevækkende eller ligefrem identitetsskabende billeder af steder hos folk er meget vigtig. Ikke alene turistattraktioner brandes derfor, det gør kommuner også (Frandsen et al. 2005). Et nyt oplevelsessted kan i sig selv blive så stærkt et brand, at folk revurderer den by, det ligger i. Guggenheim Museet i Bilbao ændrede byens økonomiske skæbne i meget positiv retning.

Opsummerende kan man karakterisere stedsbundne oplevelsesprodukter som events, aktiviteter, serviceydelser og steder. Stedets rolle er i alle tilfælde knyttet til forbrugssituationen, mens produktionen i mange tilfælde, men hverken i alle tilfælde eller i alle faser, er bundet til bestemte steder. Den stærkeste stedsbundethed opstår, når forbrug og produktion samlokaliseres.

Stedsbundethed er således et væsentligt aspekt ved mange oplevelsesprodukter, og spørgsmålet kan stilles, om stedsbundethed ligefrem giver oplevelserne en særlig kvalitet? Ser vi på forbrugssiden, kan Pine II & Gilmores (Pine II & Gilmore 1999) idé om forskellige oplevelseskvaliteter understøtte en opfattelse af stedets særlige betydning. I deres beskrivelse af kundens forhold til oplevelsen taler de om en skala, hvor forbrugerens oplevelse vokser med overgangen fra passiv deltagelse, absorption, aktiv deltagelse til sammensmeltning med eller neddykning i oplevelsen. Det sidste sker, når forbrugeren er medproducent af oplevelsen (Grönroos 2004). Man kan sige, at forbrugerens fysiske (eller virtuelle) tilstedeværelse er en forudsætning for de to sidste typer. Tilsvarende er ‘placemaking’ et stort tema i forfatternes nyeste bog, hvor der gives eksempler på, hvordan etableringen af oplevelsessteder øger forbrugernes interesse for i øvrigt ubundne oplevelsesprodukter såsom legetøj (Gilmore & Pine 2007). Det bedste er ifølge forfatterne at skabe en flagskibsplacering, som signalerer nøjagtig, hvor i verden man befinder sig (s. 153). Det gør f.eks. legetøjsproducenten Lego i form af Legoland i Billund.