Читать книгу PlanlAegning i oplevelsessamfundet - Anne Lorentzen - Страница 4

På forsiden af Fredericia Kommunes hjemmeside er et link fremhævet som en anden iøjnefaldende reklamebjælke.¹ Linket bærer navnet ‘FredericiaC’ og følger man det, kommer man til præsentationen af et byudviklingsprojekt, som skal blive til over de næste 20-25 år. Projektet går ud på at omdanne en tidligere industrigrund ved havnen til en helt ny bydel, der samtidig vil åbne Fredericias bykerne ud mod Lillebælt. Ambitionen med projektet er at “skabe et par tusind nye arbejdspladser, omkring tusind nye boliger med direkte adgang til Lillebælt og et levende byliv”. Det er meningen, at FredericiaC skal blive et sammensat byområde med boliger, kultur, forretninger, kontorer og spisesteder. Det skal være en tæt bydel med mange funktioner og grønne åndehuller, som kan være med til at tiltrække nye indbyggere og arbejdskraft til byen. Projektet skal også “tilføre byen mere dynamiske og kreative virksomheder, skabe flere uddannelsesmuligheder og give borgerne og de besøgende kultur- og fritidsoplevelser af høj standard og stor attraktionsværdi”. For de lokale beslutningstagere og investorerne ses projektet som en vigtig drivkraft for udviklingen i Fredericia og som en faktor, der kan medvirke til at gøre Trekantområdet til et førende vækstområde i oplevelses- og videnssamfundet og en ‘værdig’ konkurrent til Hovedstadsområdet.

Tilsvarende har Bornholms Vækstforum i 2006 udgivet en strategi, som søger at identificere styrkerne inden for oplevelses økonomien og de kreative erhverv ud fra en strategisk forståelse af, at det især er disse erhverv, som kan skabe nye virksomheder og arbejdspladser. Det blev foreslået, gennem kommunalt initiativ, at etablere en række oplevelsesøkonomiske projekter, hvorved bosætning og nyetablering af virksomheder inden for kreative brancher skulle styrkes (Kultur og Kommunikation 2006). Projekterne skulle ligge inden for så forskellige områder som design, fødevarer og uddannelser. Mere konkret udmøntes oplevelses økonomien i øens erhvervsstrategi, hvor det er målet at udvikle erhvervsklynger inden for bl.a. turisme og oplevelsesøkonomi (Bornholms Regionskommune 2008; Bornholms Vækstforum 2007).

Også i Frederikshavn har man i 2009 konkret taget fat i begrebet oplevelsesøkonomi som et strategisk indsatsområde for kommunen (Lorentzen, kapitel 4 i denne bog). I en ny rapport udarbejdet til Frederikshavn fremføres det, at interessen for kommunerne i forhold til oplevelsesøkonomi er knyttet til syv forskellige områder af kommunernes udvikling:

1) identitet, profilering og branding

2) økonomisk vækst og beskæftigelse

3) udvikling og kreativitet

4) tiltrækning og fastholdelse af borgere, virksomheder og investeringer

5) fremstå attraktiv for turister, gæster og borgere

6) basis for at udvikle private og offentlige virksomheder, uddannelsessteder m.m.

7) velfærd, livskvalitet og optimisme (Frederikshavn Kommune 2009).

Oplevelsesøkonomi ses her som noget særdeles gennemgribende med relevans for næsten alle kommunens arbejdsfelter.

De tre eksempler illustrerer, hvordan oplevelsesøkonomi er ‘over os’. I en analyse af danske kommuners planstrategier viste det sig da også, at ‘oplevelsesøkonomi’ blev nævnt som et specifikt tema i 28 ud af 85 planstrategier (Caspersen 2009). Indsatsen i forhold til oplevelsesøkonomi har at gøre med så forskellige områder som arealanvendelse og byudvikling, erhvervsudvikling, innovation, uddannelse, kultur, bosætning, bygningsarv og identitetsskabelse samt naturforvaltning.