Читать книгу Natur, videnskab og metafysik - Carl Henrik Koch - Страница 11

Kort før sin død i 1727 kastede Newton et blik tilbage på sit lange virke i videnskabens og sandhedens tjeneste og beskrev sin indsats på følgende måde:

Jeg ved ikke, hvorledes omverdenen ser på mig, men jeg oplever mig selv, som om jeg har været en dreng, der har leget ved havets bred, og som indimellem har fornøjet sig ved at finde en sten, der er glattere, og en muslingeskal, der er smukkere end dem, som andre har fundet, alt imens sandhedens uhyre ocean ligger fuldstændig uudforsket foran mig.

En anden gang sagde han også om sig selv med et billede hentet fra middelalderen: “Hvis jeg har set videre end andre, er det, fordi jeg har stået på skuldrene af giganter.” De giganter, der var tale om, var Kepler, Galilei og Descartes.

Newton blev født d. 24. december 1642 i landsbyen Woolsthorpe i Midtengland. I 1661 blev han optaget på universitetet i Cambridge, hvor han i 1665 – uden først at have studeret de foreskrevne fag, men en vis løsagtighed over for regler var fremherskende på universitetet – blev tildelt bachelorgraden og 3 år efter magistergraden. I 1664 var han kommet i kontakt med professoren i matematik, Isaac Barrow (1630-1677), hvis forelæsninger over optik han var med til at udgive i 1669. Samme år som bogen udkom, opgav Barrow sit professorat for siden at opnå den langt mere lukrative stilling som kongens kapellan, og på hans anbefaling blev Newton 27 år gammel udnævnt til hans efterfølger.