Читать книгу Wien - Группа авторов - Страница 16
fem udvalgte pølseboder
ОглавлениеJeg er ikke for nærig til at dele mine personlige favoritter blandt Wiens pølseboder med mine medmennesker og sammensvorne i synden, der har samme trang til lyksalig og autentisk gadegastronomi. Så lad mig her vise vej til nogle af de firkanter af lys i mørket, der tiltrækker de hungrende med deres salte og røgede dufte.
Byens ældste pølsebod hedder Würstelstand Leo. Den blev åbnet i 1928 af Leopold Mlynok og videreføres i dag af hans barnebarn Vera Trondl. Den nuværende, blå bygning er af nyere dato og byder ikke på nogen altmodisch charme. Til gengæld er maden god, Leo er flere gange kåret til byens bedste pølsebod. Der serveres på tallerkener, og Leo holder åbent til klokken 6 om morgenen. Boden ligger nemlig for enden af en perlerække af værtshuse, klubber og barer i buerne under højbanen på den ydre ringgade, Gürtel. Derfor er den endestation for mange våde byture. Vera fortæller, at gæsterne ud på natten ofte akkurat magter at slæbe sig hen til Leo, men er ude af stand til at formulere en bestilling. Så serveres der konsekvent en hotdog med Käsekrainer, og det er der endnu ingen, der har klaget over.
Leo har et af byens mere innovative spisekort med bl.a. den såkaldte Big Mama, en Käsekrainer på 500 gram til en pris på den gale side af 10 euro. Som social oplevelse måske værd at prøve, men som soloprojekt det rene vanvid.
Man kan ikke tale om pølseboder i den indre by uden at nævne Würstelstand am Hohen Markt. Den hører til blandt klassikerne, og der er liv omkring den det meste af døgnet. Kun mellem 5 og 7 om morgenen må man opgive at få sin Burenwurst. Spisekortet dækker omtrent samtlige gængse variationer af stoppet tarm og et udvalg af slik, chokolade og tyggegummi, som absolut er over middel. Og det bliver bedre endnu: Der er over 30 øltyper at vælge imellem. Det er selvfølgelig useriøst at drikke andet end østrigsk øl. Noget af det bedste er en Murauer, men mærker som Stiegl, Zipfer og Gösser er også rigtig gode pilsnere, sidstnævnte med det uimodståelige reklameslogan: Gut – Besser – Gösser. Det har inspireret til den ondskabsfulde, men ikke helt uberettigede omtale af det lokale mærke Schwechater: Schlecht – Schlechter – Schwechater. Alkoholfri øl findes også, f.eks. en bryg fra Ottakringer med det fantastiske navn Null komma Josef. Jeg bestiller den tit, bare for at få lov til at sige det.
Pølseboden på Hoher Markt er måske ikke så charmerende, men beliggenheden er central, både i forhold til seværdigheder og natteliv © Paul Klitnæs
Pølseboden på Hoher Markt ligger tæt på det lokale minefelt af værtshuse og barer, som meget sigende kaldes Bermudatrekanten. Det gør den til et oplagt sted at holde sin brandert i skak. Forbipasserende hestevogne indhyller ofte pølseboden i en let brise af hestemøg. Derfor er det mest nærliggende valg på spisekortet naturligvis en omgang Pferdeleberkäse. Så har man skabt sit eget gastronomiske Gesamtkunstwerk i alle sansedimensioner.
Ved Albertina lige bag Staatsoper finder man Bitzinger. Pølseboden er en af byens nyeste og udmærker sig ved sit absolut elegante design. Allerede på nogen afstand bemærker man et omfattende udvalg af drikkevarer i glasskabe på bodens bagvæg. Beliggenheden betyder, at man her kan møde smokingklædte operagæster, der er styrtet ud i pausen for at stille sulten. Også efter det årlige Opernball er det nærmest en tradition, at samfundets spidser og millionærer i det stiveste puds indfinder sig ved Bitzingers pølsebod. Lidt af et miljøskift, skulle man tro, men dels er pølseboder i Wien vitterlig for alle, dels er Bitzinger stilfuld nok til at holde niveauet. Man kan oven i købet få sig en flaske Piper-Heidsieck-champagne til 44 euro til at skylle sin Käsekrainer eller Bosna ned med. Kvaliteten og udvalget har den lille smule ekstra, som retfærdiggør priserne, der også er en lille smule ekstra. F.eks. er der hele fire varianter af Leberkäse, tre slags Pfefferoni og hjemmelavet karrysauce til Currywurst, den velkendte berlinske specialitet, som er sjælden i Wien. Bitzinger er et godt sted at lære bosnaen at kende, for her tilberedes den med koriander og løgsennep. Men det skal være ud på natten, så man ikke skal stå i en turistkø, hvilket jo især turister hader.
Jeg hører ikke til dem, der synes, at Bitzingers to nye pølseboder er alt for smarte, og jeg sværger ikke nostalgisk-fundamentalistisk til de gamle. Det er bare to forskellige verdener. Hvis man gerne vil opleve et etablissement af den gamle garde uden at forlade den indre by, så er pølseboden i Irisgasse ved pladsen Am Hof nok det bedste bud. Boden er bygget i træ, beklædt med finerplader indvendigt og helt enkel i sin indretning. Vandforsyningen klares med en ti-liters vandkande, her er hverken indlagt vand eller afløb, sådan som det er et krav i nye pølseboder. Udvalget består af nogle få pølsetyper og Leberkäse. Pølsemutter er godt oppe i årene. Hun er ikke decideret uvenlig, men har en forkærlighed for korte sætninger. Jeg møder hende selvfølgelig også en kold gråvejrsdag, og det er en kendt sag, at wienernes humør er stærkt vejrafhængigt. Til gengæld er hendes Waldviertler uden sidestykke, helt sort i skindet og meget kødfuld. Det tæller også til hendes fordel, at hun uopfordret tilbyder mig den eftertragtede endeskive af rugbrødet.
Det kan være sjovt at gå den korte tur fra de moderne pølseboder som Bitzinger eller boden i Seilergasse ved Graben til denne gamle bod. Så finder man ud af, om man er til det klassiske eller det moderne.
Der er pølseboder for enhver smag i Wien. Det bliver ikke mere nobelt end hos Bitzinger lige bag ved Staatsoper © Bitzinger
Rudy’s Imbiss i arbejder-og indvandrerkvarteret Favoriten må beskrives som en hardcore-pølsebod i den meget autentiske ende af spektret. Etablissementet har til huse i en gulmalet træbygning på hjørnet af det fremragende, etnisk blandede marked på Viktor-Adler-Platz. Det ville næppe være en fornærmelse at kalde det et skur. Der serveres ud gennem et vindue, men man kan også sidde indenfor i røgen. Der er ingen tvivl om, at det er de lokales hang-out. I den tid, mit tålte ophold varer, bliver der langet mere øl og vin over disken end pølse. Det passer helt fint med, at udvalget af drikkevarer er langt større end udvalget af pølser. Indretningen med fedtede finervægge, transistorradio og hylder med glas og tilfældigt skrammel sender tankerne i retning af campingplads-cafeteria og 1950’erne.
Pølsemutter bag den slidte, grønne laminatdisk ser en smule træt ud og bevæger sig langsomt mellem fadølshanerne og pølsekarrene. Her fås kun kogte pølser. Jeg følger stedets stemning og bestiller det enklest tænkelige: en Burenwurst med sød sennep og en skive brød og en fadøl. Der står to plasticbøtter med sennep på bordet bag disken. Her er virkelig ikke andet at vælge imellem på tilbehørssiden.
Så lokalt som det kan blive: Rudy’s Imbiss er et træskur fyldt med drikkende, rygende og pølsespisende gæster på hjørnet af en markedsplads midt i storbyen © Paul Klitnæs
Gæsterne ryger intensivt og fører samtaler på bred wiener-dialekt. En mand kommer ind og spørger efter en Waldviertler. Pølsemutter løfter låget og kigger ned i det salte vand. Hun ryster på hovedet. Der er kun frankfurtere og debrezinere tilbage. Manden takker for oplysningen og forlader stedet. Man går ikke sådan på kompromis med sin pølsehunger.
noter
pølseboder i og nær indre by
Artur Rotenturmstraße ved Fleischmarkt. U1 og U4 til Schwedenplatz.
Bitzinger Ved Albertina. Sporvogne til Staatsoper.
Se www.bitzinger.at/wuerstelstand.
Irisgasse Ved pladsen Am Hof. U3 til Herrengasse.
Naschmarkt Stand 67. U4 til Kettenbrückengasse.
Se www.wienernaschmarkt.eu/staende_67.html.
Währinger Straße Over for Votivkirche (åbner først klokken 17). U2 og sporvogne til Schottentor.
Weiskirchnerstraße Ved Stadtpark over for MAK. U3 til Stubentor.
Wiener Würstel Seilergasse ved Graben. U1 til Stephansplatz.
Würstelstand Am Hohen Markt Hoher Markt. U1 og U4 til Schwedenplatz.
pølseboder uden for indre by
Bei der Lerchenfelder Kirche Lerchenfelder Straße/ Schottenfeldgasse. Sporvogn 46 til Schottenfeldgasse.
Bitzinger Hovedindgang til Prater. U1 og U2 til Praterstern.
Se www.bitzinger.at/wuerstelstand.
DONAU Karl Schweighofergasse 10. Pølseboden ligger inde i technobaren DONAU (NB: intet skilt, det er over for Hotel Admiral). U3 til MuseumsQuartier.
Heisse am Gürtel U6 og sporvogn 46 til Thaliastraße.
Rudy’s Imbiss Viktor-Adler-Platz. U1 til Reumannplatz.
Taborstraße Ved Blumauergasse. U2 til Taborstraße.
Würstelstand Leo Währinger Gürtel 170 ved Nussdorferstraße. U6 til Nussdorfer Straße.
værtshuse og barer i bermudatrekanten
De nævnte steder ligger nær pølseboderne Würstelstand am Hohen Markt og Artur.
Bermudabräu Rabensteig 6. Se www.bermuda-braeu.at.
Krah Krah Rabensteig 8. Se www.krah-krah.at.
Roter Engel Rabensteig 5.
Se www.roterengel.at/home.htm.
Zum Kuchldragoner Seitenstättengasse 3.
værtshuse og barer på ydre ringgade (gürtel)
De nævnte steder ligger under højbanen mellem Heisse am Gürtel og Würstelstand Leo. U6 kører til og hen over dem alle.
B72 Hernalser Gürtel. Stadtbahnbögen 72. Se www.b72.at.
Babu Währinger Gürtel. Stadtbahnbögen 181-185.
Gürtelbräu Lerchenfelder Gürtel. Stadtbahnbögen 24-25.
Rhiz Lerchenfelder Gürtel. Stadtbahnbögen 37.
Se www.rhiz.org.
yderligere information om pølsekultur
Bloggen www.wurstakademie.com leverer pseudovidenskabelig og humoristisk information om pølser, og hvad dertil hører.
For pølsenørder indeholder hjemmesiden www.wien-wuerstelstand.at/wuerstel-abc.html bl.a. pølsehistorie og et lille pølseleksikon.
Fünfundneunzig Wiener Würstelstände En ny fotobog af Stefan Oláh og Sebastian Hackenschmidt med billeder af 95 af Wiens pølseboder, som i sin nøgterne æstetik er tro mod sit objekt.
Im Banne der Burenwurst Et inspirerende værk fra 2001 redigeret af Elisabeth Hölzl, som belyser fænomenet pølsebod med fotos og litterære tekster.
