Читать книгу Wien - Группа авторов - Страница 5
Оглавлениеmonica wenusch
Min interesse for Wien er medfødt, da jeg i 1979 så dagens lys netop her og voksede op i denne dejlige by. Jeg er mag.fil. i nordisk filologi fra Wiens universitet med en forkærlighed for dansk litteratur og holder i øvrigt meget af H.C. Andersens udtalelse om ”at rejse er at leve”. I forbindelse med mit studium har jeg også boet i København, som jeg betragter som min anden hjemby, og det har også været med til, at jeg ser min egen by Wien med friske øjne. Som indfødt bliver jeg ofte spurgt af venner og bekendte udefra om insidertips til Wien. Turen med sporvognen hører med til de anbefalinger, jeg giver dem. Dels fordi det er en god, billig og autentisk måde at se byen på i et noget andet og nyt perspektiv, dels fordi jeg selv holder meget af den; og så fordi det er en del af min barndoms tur ud til min mormor.