Читать книгу Wien - Группа авторов - Страница 6

arkitektur, kunst og kultur langs sporvognslinje d

Hvad er mere afslappende end at tage en tur med sporvognen gennem Wien og samtidig få noget af kulturen, arkitekturen og historien med på vejen? Danskere ville måske kalde det for hyggeligt. Wienere kalder det for gemütlich – en blanding af hygge og en vis langsomhed, for hastværk er generelt lastværk i Wien. Også derfor burde man tage en tur med wienernes foretrukne offentlige transportmiddel, sporvognen, Straßenbahn eller i folkemunde Bim – som refererer til sporvognenes klokkesignal. Wiens sporvognstrafik går tilbage til 1865, hvor de første hestetrukne sporvogne kørte. Gradvist blev de erstattet med dampsporvogne og senere, fra 1897, med elektriske sporvogne. Sporvognsnettet i dag omfatter 29 linjer og er efter Melbourne, Skt. Petersborg, Berlin og Moskva det femtestørste net i verden på i alt knap 215 kilometers længde.

Turen med linje D tager ca. 40 minutter, alt efter hvor man vælger at stige på. Ruten på i alt 10,7 kilometer går fra Hauptbahnhof-området, en helt ny bydel, der er ved at opstå, hvor Südbahnhof lå før, og som allerede nu kaldes for Belvedere-Quartier, til Nussdorf i Wiens nordlige udkant. Nussdorf ligger ved foden af Kahlenberg i Wienerwald og tæt på Donau. Stedet udstråler landsbycharme og er kendt ikke mindst for de mange vinsteder, Heuriger, hvor man kan afslutte turen med en forfriskning. Undervejs kommer vi igennem fire af Wiens i alt 23 Bezirke, distrikter: 3. Landstraße, 1. Innere Stadt, 9. Alsergrund og 19. Döbling, og der er – alt efter hvad man ønsker – mulighed for at hoppe af og på sporvognen, for én ting er sikker: Der kommer altid en sporvogn til.