Читать книгу Viden om vand - Группа авторов - Страница 14

De to bindinger i vandmolekylet, der forbinder oxygenatomet med de to hydrogenatomer, er ikke fuldstændigt stive og statiske. De er snarere som små fjedre eller strenge, der konstant sitrer. Antallet af svingninger for hvert sekund kaldes for frekvensen. Frekvensen af en fjeder eller en streng afhænger af, hvilket materiale de er lavet af, og af hvor hårdt de er spændt, og hvor stramt de er snoet. Det samme gør sig gældende for svingningerne af de kemiske bindinger. Der er ikke to kemiske bindinger, der er helt ens, og derfor vibrerer de ikke på helt samme måde. Man kan bruge disse svingninger til at identificere molekyler, og ofte omtaler man svingningerne som molekylernes fingeraftryk. Når molekylet indeholder flere kemiske bindinger, som fx i vand, hvor der er to bindinger, så ordner svingningerne sig på en ganske bestemt måde, og der optræder kun nogle ganske få svingninger. I vand kan der fx kun optræde tre forskellige slags svingninger som vist i animationen på hjemmesiden www.vand.au.dk.

De molekylære bevægelser er utroligt hurtige med mange svingninger hvert sekund. Det er ikke noget, vores øjne eller ører har en chance for at registrere, men hvis man eksempelvis bruger en laser, er det faktisk muligt at måle svingningerne. Det er derfor, vi ved, hvilke molekyler der findes rundt omkring i universet. Vi har simpelthen taget deres fingeraftryk!

Molekylets svingninger er utroligt interessante, først og fremmest fordi de er ansvarlige for molekylets kommunikation med omverdenen: Hvis man vil kommunikere med et molekyle, så må man enten give det noget energi, eller man må optage noget af den energi, som molekylet har. Det viser sig, at molekyler kun kan optage energi, der så at sige passer med molekylets struktur. Når vi har målt de svingninger, der tilhører vandmolekylet, så har vi faktisk også bestemt, hvilken energimængde vi kan give til det enkelte molekyle.

Nu har vi afsluttet en kort præsentation af nogle af de vigtigste egenskaber for det enkelte vandmolekyle. Målet er jo til sidst at kunne beskrive vand som væske, det vil sige almindeligt flydende vand, og vi starter processen ved at kigge på, hvordan to vandmolekyler har det med hinanden.