Читать книгу Viden om vand - Группа авторов - Страница 22

I dette afsnit vil vi forklare lidt om vands egenskaber som det, man i kemi kalder et opløsningsmiddel. Mange af de forunderlige egenskaber ved vand skyldes evnen til at lave blandinger med andre stoffer – tænk fx på forskellige madvarer (kaffe, te, sodavand, eddike osv.) og rengøringsmidler/personlig pleje (klorin, shampoo, parfume osv.).

Når man hælder enten salt eller sukker i vand, bliver det opløst. Dermed mener vi, at det faste stof ‘forsvinder’. Det betyder dog ikke, at vandet ikke har salt eller sukker i sig længere, bare ved at smage kan man konstatere, at saltet/sukkeret er der endnu – vi siger, at det er blevet opløst. Hvad sker der på molekyleplan, når stoffer opløses? Igen er det vands polaritet, der skal bruges til at forklare fænomenet. Vi så i et tidligere afsnit, hvordan de enkelte vandmolekyler kan bindes sammen med hinanden ved hjælp af hydrogenbindingerne. Det er noget tilsvarende, der sker, når man opløser polære stoffer i vand. Både salt og sukker er altså polære stoffer, da de kan opløses i vand.

VANDDAMPS TRYK

Faktaboks 2.2

Vand eksisterer både på fastfase, væskefase og i gasfase. Selv når vandet er fast eller flydende, så er der vanddamp tilstede. Mængden af vanddamp måles ved damptrykket. Når damptrykket er 1 bar, er vand på kogepunktet (100 ˚C). Går man et par kilometer op i bjergene, hvor trykket falder til 0,8 bar, koger vandet ved ca. 90 ˚C. Kurven viser damptrykket som funktion af temperaturen for henholdsvis fast, flydende og gasfase vand. Bemærk, at kurvens y-akse er logaritmisk. Når temperaturen stiger fra 10 til 45 ˚C, stiger damptrykket ti gange, hvilket eksempelvis har stor betydning for den mængde vand, som en plante mister ved fordampning.

Der findes også stoffer, som ikke er polære, dvs. stoffer der ikke har en forskydning af elektronerne i stoffet. De stoffer giver man betegnelsen upolære. Konsekvensen er, at upolære stoffer ikke kan blandes med vand – eksempler på upolære stoffer er benzin, olie og fedt. Når man forsøger at blande vand og olie, ser man, at olien blot lægger sig oven på vandet eller samles i små oliedråber på overfladen. Denne ‘konflikt’ mellem de polære og upolære stoffer er hemmeligheden bag strukturen af cellemembraner og vil blive behandlet mere detaljeret i afsnittet om vand i kroppen.

Figur 2.8

Saltvand er tungere end ferskvand, og jo mere salt, vandet indeholder, desto tungere er det. Bader man eksempelvis i vand med meget høj saltholdighed (Saltcentret i Mariager eller Det Døde Hav), flyder man på vandet på grund af dets høje densitet.