Читать книгу VerdenslitterAer kritik og teori - Группа авторов - Страница 6

I mange år havde begrebet verdenslitteratur en støvet tilværelse. Det henviste enten til al den litteratur, som ikke var fra ens egen nation, eller til litteratur, som man hævdede var både universel i sin appel til mennesker i alle kulturer og af den højeste kvalitet. Der er i og for sig ikke noget galt med hverken den ene eller anden definition, men de kompletterer ikke hinanden særlig godt. I stedet giver de et valg mellem på den ene side verdens uendelige mængde af litteratur – uden nogen særlig kvalifikation – og på den anden side et stærkt hierarkisk udvalg af litteratur, hvor kvalitetskriterierne ikke fremgår af definitionen.

Verdenslitteratur er også et emne, som egner sig til løfterige skåltaler om det universelle i kunsten og i menneskeheden, og det leder alt for let hen til spørgsmålet om enkelte værkers status: ”Jamen, er det så verdenslitteratur?” Men bag om disse egenskaber ved begrebet åbner der sig et komplekst og interessant forskningsområde af teoridannelse, litteraturlæsning, kanondebatter, historisering og kulturhistorie, et vidt forgrenet felt, som er vokset i de seneste år.

Begrebet har rod i Johann Wolfgang von Goethes nærmest henkastede bemærkninger om verdenslitteratur, som han reflekterede over fra 1827 og frem til sin død i 1832. Hos ham ses verdenslitteraturen som en afløser for nationallitteraturerne, som båret af en kosmopolitisk ånd, der lader de lokale litteraturer spille sammen på en større scene end den, nationen tilbyder. To årtier senere var Karl Marx og Friedrich Engels mindre optimistiske i deres syn på verdenslitteraturens komme. De så den som en konsekvens af kapitalismen, hvis logik også rakte over i bogens verden, og de forudså, at litteraturmarkedet ville blive globaliseret.

Men kultur- og litteraturhistorien efter Goethe udviklede sig på mange måder stik modsat af, hvad han havde forestillet sig, nemlig mod en større grad af nationalisering. Litteraturen og litteraturhistorien blev redskaber, som kunne bære fortællingen om en nations egenart uden at gøre alt for megen brug af et ellers traditionelt bærende element i historieskrivningen: krige mod andre nationer. I 1899 var Georg Brandes i en artikel om verdenslitteratur (optrykt i dette bind) således ganske nedslået over, at kulturen havde taget retning mod en mere national orientering. Den kosmopolitiske tidsånd, som Goethe havde levet i, var for Brandes at se nu afløst af en langt mere snæversynet nationalisme.

Brandes var måske for pessimistisk i sin vurdering af verdenslitteraturens udvikling. Der er siden blevet oversat flittigt og skrevet glimrende fremstillinger, hvor litteraturen beskrives i et verdensperspektiv, og hvor nationale præferencer ikke har været afgørende. Ikke desto mindre har der været tale om en verdenslitteratur, som har været domineret af vestlig litteratur. Ligesom ideen om verdenslitteratur ikke har budt på væsentlige kvalifikationer af, hvordan man bør udvælge, kontekstualisere, sammenstille og historisere ud fra det enorme reservoir af tekster, som er fremstillet gennem tiden.

Det næste store ryk for udviklingen af begrebet verdenslitteratur er først kommet inden for de seneste årtier. Globaliseringen – økonomisk og kulturelt – har afgjort spillet en rolle for, at man er begyndt at overveje, om der kunne findes mere interessante og frugtbare måder at gå til emnet på end at vælge mellem den inkluderende ”al verdens litteratur” og den ekskluderende ”verdens bedste litteratur”. Der er opstået et behov for at bestemme, hvad verdenslitteratur kan være, når fænomenet er udspændt mellem idealer om det kosmopolitiske, en åbenhed over for andre kulturer, et ønske om at erfare nyt, og så de pragmatiske hensyn, som knappe ressourcer, ikke mindst tid, sætter.

Dette bind introducerer til en række af disse overvejelser med udgangspunkt i verdenslitteraturbegrebets historie og frem til de mest pointerede og velunderbyggede nye indspil i debatten om, hvordan verdenslitteratur kan forstås som en udfordring til litteraturkritik og litteraturhistorie. I resten af denne introduktion vil verdenslitteratur blive sat i forhold til andre paradigmer inden for litteraturvidenskab, til forhindringer for en globaliseret litteratur, og til betydningen af transnational litteratur.