Читать книгу Politisk psykologi - Группа авторов - Страница 10

Den anden fase vandt frem i begyndelsen af 1960’erne, da både statskundskab og politisk psykologi undergik en behavioristisk revolution, ikke mindst takket være rational choice-teorien (Simon 1983; Simon 1995). En vigtig, men ikke særlig radikal figur, var økonomen Herbert Simon, der i starten af 1950’erne indledte sit arbejde med teorien om ‘bundet rationalitet’, bounded rationality, som for alvor slog igennem i det efterfølgende årti. Simon anerkender, at der eksisterer rationalitet, omend den er mere begrænset end rational choiceproponenter forventer. Aktøren samler information, bearbejder den, fordeler den på de forskellige alternativer og træffer herefter en beslutning – men aktøren stopper med at bruge ressourcer på en given beslutning, når han finder et alternativ, der er tilfredsstillende. Ifølge rational choice-teorien ville en aktør derimod blive ved, til han finder det optimale alternativ.

Behaviorismens sejrstogt medførte et stærkt fokus på kvantitativ metode og statistisk analyse af data. Fokus blev derfor rettet mod holdninger og adfærd, der huserede blandt de brede masser i samfundet. Det empiriske genstandsfelt i denne periode var domineret af politisk adfærd, primært set ud fra et behavioristisk perspektiv (Sullivan, Rahn og Rudolph 2002a: 24). Den vigtigste forsker i denne periode er formentlig Philip Converse, som i artiklen The Nature of Belief Systems in Mass Publics (1964) analyserede den amerikanske befolknings politiske viden eller mangel på samme ud fra kvantitative parametre. Rational choice-teorien blev udviklet til sit nuværende stadium: Den indstiftede sin antagelse om næsten ubegrænset menneskelig rationalitet. Politisk psykologi begyndte her at demonstrere, at den menneskelige rationalitet er begrænset, og at både den menneskelige natur og sociale faktorer forhindrer, at individer agerer på samme måde, som rational choice-forskerne forudsiger. Det var også i denne periode, at politisk psykologi udviklede sig til et selvstændigt fag på universiteter, at der udkom bøger om faget, ligesom tidsskriftet Political Psychology blev lanceret (Sears og Funk 1991: 345; Pérez 2001: 348f).