Читать книгу Politisk psykologi - Группа авторов - Страница 14

Der er mange forskellige måder, hvorpå disciplinen kan klassificeres, hvilket skyldes, at politisk psykologi er et interdisciplinært emneområde, der ikke i større udstrækning er gennemtænkt som et sammenhængende forskningsprogram. Politisk psykologi kan eksempelvis klassificeres ud fra en af de to moderdiscipliner: politologi og psykologi. Ved at tage udgangspunkt i politologien kan det interdisciplinære emneområde inddeles i henholdsvis forvaltning, komparativ politik og international politik. Dette bliver til dels gjort i praksis, eftersom megen forskning er dedikeret international politik. Klassificeringen er dog problematisk, i og med at udgangspunktet i politisk psykologi er individet – uafhængigt af om dette optræder i forvaltningen, i det parlamentariske miljø eller i det internationale system. At klassificere politisk psykologi ud fra den anden moderdisciplin, psykologi, giver mening ud fra den betragtning, at politisk psykologi primært handler om anvendelsen af psykologi inden for statskundskab. I den optik bør disciplinen klassificeres i personlighedspsykologi, neuropsykologi, socialpsykologi, kognitionspsykologi, pædagogisk psykologi, klinisk psykologi og psykiatri. Denne klassificering er imidlertid ikke egnet til politisk psykologi, eftersom genstandsfeltet primært er det politiske. Et udgangspunkt i den klassiske psykologiske opdeling vil derfor medføre et endnu mere fragmenteret emneområde. I denne bog inddeles bidragene i fire sektioner, der klassificeres efter to parametre: individ/masse og tanker/handling. Inddelingen sker hermed på feltets egne præmisser, da den tager udgangspunkt i de mest centrale variable (Sears, Huddy og Jervis 2003: 4).

FIGUR 3 : Klassifikation af politisk psykologi