Читать книгу Middelalderbyen - Группа авторов - Страница 23

Byrummet som arena for kommunikative handlinger samt dets symbolske markører fik altså større betydning i senmiddelalderen i takt med de skærpede sociale og politiske modsætninger. Det taler stærkt for et tværfagligt samarbejde, som ikke kun bør være teoretisk, men også gælder indsamling af det empiriske undersøgelsesmateriale af skriftlig og ikke-skriftlig art.

Derudover er det mit indtryk, at en lang række af de tråde, der her er lagt ud, samlede sig hos byens egne institutioner og pladser: torvet, rådet og rådhuset.

Det er værd at hæfte sig ved reformationens konsekvenser for byudviklingen. Omlægningen af kirkelige institutioner og pladser til handelstorve var så udbredt, at det må have fået omfattende konsekvenser for det merkantile liv i byerne og byrådets kontrol over det offentlige rum. Især når man tænker på den fart, omlægningerne skete med. Torvedannelse af denne art fandt f.eks. sted i Roskilde (Skt. Laurentii Kirke nedrevet til fordel for Rådhustorvet), Næstved (Gråbrødrekloster til fordel for Axeltorv), Odense (Skt. Albani Kirke til fordel for Skt. Albani Torv, Skt. Knuds kirkegård udlagt bl.a. til ny gade) og Viborg (Skt. Mathias Kirke til fordel for Hjultorvet).¹²⁸ I Vejle slog man to fluer med ét smæk og indrettede sig efter 1531 med rådhus i den ene fløj af det tidligere sortebrødrekloster, mens man rev resten ned og skabte plads til et torv.¹²⁹ Carsten Selch Jensen anfører i tilgift i sin artikel i denne bog, at “institutionelt skete der nok en koncentration af fattiggårde og hospitaler i færre, men større enheder, der i vid udstrækning var eller kom under byrådenes kontrol”.

Rådhuset kan man alt efter temperament se som arena for symbolbærende social praksis¹³⁰ eller som et fysisk udtryk for underliggende sociale og politiske kræfter. Rådhusene fremkom som hovedregel først i bispestæderne og nævnes første gang i 1300-tallet i Ribe, Lund (og Malmø).¹³¹ I Århus har de seneste udgravninger ført den ældste rådhusbygning tilbage til begyndelsen af 1300-tallet, men hvornår det har fået rådhusfunktion, vides ikke.¹³² I en anden stiftsby, Roskilde, er et rådhus omtalt første gang 1386, og Slesvigs kan tilbageføres til engang i 1300-tallet.¹³³ I Viborg omtales et rådhus dog først 1467.¹³⁴

Det er i de større og mellemstore byer, at rådhuse for alvor tages i brug ind i 1400-tallet. København fik dog sit rådhus tidligere, sandsynligvis 1377.¹³⁵ I Randers nævnes rådhuset første gang i 1413, men det kan ikke fastslås, om det var byens Købsvendes Gilde, som husede magistraten eller omvendt.¹³⁶ Ellers kendes rådhuse i Næstved 1414, Aalborg 1431, Odense 1437 og Flensborg 1445. I Køge opførtes rådhuset sandsynligvis mellem 1433 og 1461, i Vejle omkring 1460, i Svendborg omtales en rådstue 1408, men et rådhus først 1469, i Nykøbing på Falster er rådhuset omtalt 1482. I nogle byer er dateringen meget usikker. I Sønderborg er man ikke kommet nærmere end til engang i 1400-tallet, og i Fåborg til ca. 1500.¹³⁷ I andre byer var rådhuse et langt senere fænomen. Kolding fik således sit første rådhus så sent som mellem 1500 og 1509, Korsør omkring 1575 og Ringkøbing ved år 1600.¹³⁸

FIG. 4.

I Århus har udgravninger påvist, at det ældste rådhus har fungeret i en bygning fra begyndelsen af 1300-tallet. Det vil gøre rådhuset til en af landets tre ældste, måske det ældste. I det lys kan man være lidt usikker på, om bygningen “kun kan tolkes som et rådhus” med henvisning til, at ingen privatperson kunne få lov til at bygge lige foran domkirken og på det nyligt ryddede torv. Påfaldende er det da, at rådhuset ikke nævnes skriftligt før 1484, og da virker det ligefrem, som om rådhuset er opført på kirkens grund.

Det kan i den forbindelse være fristende at se rådhusøllet som en social kapital og ikke – som vi er vant til – blot som en indtægtskilde for rådmandsoverklassen. Det var i København, man første gang fandt på at gøre udskænkning af tysk øl til et rådsmonopol, henlagt til rådhus- eller stadskælderen. Mænd, der var borgere, fik desuden ret til at sælge tysk øl til udenlandske købmænd i deres hjem mod en afgift til kongen.¹³⁹ Det var i 1443 – og tidsmæssigt har vi derfor et sigende sammenfald mellem konflikten mellem bypatriciatet og det menige borgerskab og en ny, bevidst indført, hverdagspraksis, der har tvunget alle menige borgere hen til rådhuset som statister på magtens arena.