Читать книгу Middelalderbyen - Группа авторов - Страница 25

1 Hovedværket til urbaniseringen er fortsat Anders Andrén: Den urbana scenen. Städer och samhälle i det medeltida Danmark, 1985. Den seneste oversigtsfremstilling er Jansen, Nyberg og Riis: “Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen”, 1977, men vigtige sammenfatninger findes i andre fremstillinger, således i Dansk socialhistorie og i flere nyere Danmarkshistorier (jf. litteraturlisten). En kortfattet præsentation af de tidligste byer findes i Olaf Olsen: Da Danmark blev til, 1999, s. 39-58. Af værker med mere udpræget syntesepræg kan fremhæves Jan Bill: “Port topography in medieval Denmark”, 1999, Jørgen E. Jensen: “Forandring og funktion – danske middelalderbyer i et markedsøkonomisk landskab”, 2002, og Grethe Jacobsen: Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600. Lovfaste mænd og ærlige kvinder, 1995. De fleste af disse værk omtales i denne artikel. Omfattende bibliografier findes i ovennævnte bog af Grethe Jacobsen, i Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, 2001, div. udgaver af A select bibliography of Danish works on the history of towns 1960-1996, i de enkelte bind af Projekt Middelalderbyen og Danmarks Kirker. Endelig kan der peges på litteraturlisten til artiklerne i denne bog.

2 Olaf Olsen: “Die frühen Städte in Dänemark – Forschungsstand”, 1971, s. 72.

3 Anders Andrén: “Signs of Communities. The Iconography of Early Towns in Denmark”, 1993-94, s. 9f.

4 Axel Christophersen: “Hvilken byhistorie? Byhistorien i skjæringspunktet mellom ting og tekst”, 2000, s. 66. Jf. samme: “Byer er død. Så hva gjør vi med historien?”, 2000.

5 Jf. Knut Helle: “Vi trenger alltid synteser. Kommentar til Axel Christophersen”, 2000.

6 Per Kristian Madsen: “Ribes baltiske handelsforbindelser”, 2000, s. 258.

7 Bjørn Poulsen: Land-By-Marked. To økonomiske landskaber i 1400-tallets Slesvig, 1988, og Poul Holm: “Aalborg as a regional centre”, 2001.

8 Harold Carter: The Study of Urban Geography, 1977, kap. 5-7.

9 Hohenberg og Lees: The Making of Urban Europe, 1000-1994, 1995, s. 47-73. Jf. Jørgen Mikkelsen: “Europæisk byudvikling ca. 1500-1800. En oversigt over nyere forskning”, 2003,

10 Hohenberg og Lees: The Making of Urban Europe, 1000-1994, 1995, s. 2-4.

11 Se bidrag af Jette Linaa Larsen & Hans Skov, Marie Foged Klemensen, Hans Krongaard Kristensen, Palle Birk Hansen og Vivi Jensen i Else Roesdahl (red.) 2003, Hans Krongaard Kristensen: “Land, by og bygninger”, 1999, Else Roesdahl: “Boligernes indretning og udstyr”, 1999.

12 Joakim Thomasson: “Private Life made Public. One Aspect of the Emergence of the Burghers in Medieval Denmark”, 1997. Bjørn Poulsen: “Privatliv i middelalderens huse”, 2003.

13 Else Roesdahl: Vikingernes verden, 2001, s. 128-144.

14 Hans Andersson: “Zentralorte, Ortschaften und Städte in Skandinavien – einige me thodische Probleme“, 1971. Artiklen byggede på hans licentiatafhandling Urbanisierte Ortschaften und lateinische Terminologie. Studien zur Geschichte des nordeuropäischen Städtewesens vor 1350.

15 Denne brede bydefinition anvendes også af Else Roesdahl: Vikingernes verden, 2001, s. 130.

16 Jeg kan ikke gå nærmere ind i diskussionen om disse begreber, men henviser til Jens Ulriksen: Anløbspladser, 1998, kapitel 8.

17 Ibid. s. 182.

18 Ibid. s. 113-122.

19 Ibid. s. 191.

20 Peter Sawyer: Da Danmark blev Danmark, 2002, s. 71ff.

21 Per Kristian Madsen: “Ribe between West and East”, 1998, s. 198ff. Jf. Stig Jensen: Ribes vikinger, 1991, s. 15 og 71.

22 Jf. den betydelige spredning af 700-tals arkæologisk fundmateriale fra det vestlige og kontinentale Europa i danske landsbyer (Per Kristian Madsen: “Ribe between West and East”, 1998). Hodges’ teorier omtales i Jens Ulriksen: Anløbspladser, 1998, s. 208.

23 Berørt som en hypotese af Jens Ulriksen: Anløbspladser, 1998, s. 140.

24 Hans Andersson: “Zentralorte, Ortschaften und Städte in Skandinavien – einige methodische Probleme“, 1971, s. 24.

25 Anders Andrén: Den urbana scenen, 1985, s. 18-32 og s. 145-150 (kriterier).

26 Jørgen E. Jensen: “Forandring og funktion – danske middelalderbyer i et markedsøkonomisk landskab”, 2002, s. 107-109. Om møntprægningssteder, se Olaf Olsen: “Die frühen Städte in Dänemark – Forschungsstand”, 1971, s. 74, og Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, 2001, s. 338 og 346f. (jf. dennes referencer, primært Jørgen S. Jensen).

27 Lars Bisgaard stiller sig f.eks. tvivlende over for, om gildeskråerne og fagspecialiseringen i håndværkergilderne kan ses som en indikator for urbaniseringen. De glemte altre, 2001, s. 37.

28 Michael Andersen: “Rigets hovedby 1080-1300”, 1992, s. 231.

29 Thomas Riis: Should Auld Acquaintance Be Forgot, 1988, s. 9-19.

30 Ole Degn: Rig og fattig i Ribe, 1981, bd. 1, s. 42. Samme: “Borgernes by 1550-1720”, 1996, s. 261.

31 “København i høj- og senmiddelalder”, Historiske Meddelelser om København, 1999, s. 118.

32 Bjørn Poulsen: “Middlemen of the regions”, 2001, s. 57.

33 Der findes en omfattende litteratur herom, men se f.eks. Harold Carter: The Study of Urban Geography, 1976, s. 137-142.

34 Stuart M. Blumin: “When Villages Become Towns”, 1983, s. 63.

35 Anders Andrén: Den urbana scenen, 1985, s. 99.

36 M.I. Finley: “The Ancient City: From Fustel de Coulanges to Max Weber and Beyond”, 1977.

37 Stuart M. Blumin: “When Villages Become Towns”, 1983, s. 65.

38 Jansen, Nyberg og Riis: “Danmark. Danske byers fremvækst og udvikling i middelalderen”. Jf. den historiografiske oversigt i Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, 2001, s. 230-232.

39 Jens Ulriksen: Anløbspladser, 1998, s. 193.

40 Blandt nye værker er opfattelsen mest udpræget hos Inge Skovgaard-Petersen: Gyldendals Danmarks Historie, bd. 1, 1977, s. 144f., Kai Hørby i Niels Lund og Kai Hørby: Dansk social historie, bd. 2, 1980, s. 167, Peter Sawyer: Da Danmark blev Danmark. Fra ca. 700 til 1050, 2002, s. 331f., og Helge Paludan: “Danmark før 1332”, 2000, s. 39.

41 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, 2001, s. 119, 122.

42 Se en kort oversigt hos Ole Fenger: “Kongelev og krongods”, 2000, s. 271f.

43 Ole Fenger: “Kongelev og krongods”, 2000, s. 281.

44 Helge Paludan: “Bispestaden”, 1996, s. 145. Paludan bygger på sin egen bog: Familia og familie, 1995. Diskussionen om overgangen til fæstegods og reaktionerne på Paludans tese herom skal ikke omtales her.

45 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, 2001, s. 368.

46 Jf. Anders Andrén: Den urbana scenen, 1985, s. 93.

47 Bjørn Poulsen: “Klokkestøberen”, 1986, s. 29.

48 Bjørn Poulsen: “Middlemen of the regions”, 2001, s. 57.

49 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, 2001, s. 156.

50 Erik Kjersgaard: “Markedsgade, markedsbod, gadebod”, s. 105-108, og Anders Andrén: Den urbana scenen, 1985, s. 90f. Man skal dog være opmærksom på, at handelen ikke nødvendigvis krævede særlige pladser eller torve, men også kunne finde sted langs de store indfaldsveje som for eksempel i Svendborg, jf. Helle Reinholdt: Middelalderbyen Svendborg, 1992, s. 55f.

51 Poul Rasmussen: Mål og vægt, 1967, s. 13, Poul Enemark: “Kornhandel”, KLNM, vol. 9, s. 147-154.

52 Jf. Jakob Kieffer-Olsen og Per Kristian Madsen: “Middelalderens Vejle ca. 1100-1600”, 1997, s. 67 note 6 og 7.

53 Per Kristian Madsen vil næppe helt dele dette synspunkt, jf. “Ribes baltiske handelsforbindelser”, 2000, s. 246, inkl. note 9 og 10, samt s. 247f. Hans argumenter anser jeg dog som fremlagt ovenfor.

54 Per Kristian Madsen: “Byarkæologiens genstandsfund”, 1994, s. 265 og 275.

55 Nils Hybel: “Dansk eksport på det nordeuropæiske marked ca. 1200-1350”, 2000, s. 190ff.

56 Søren Bitsch Christensen: “Danmark og Europa 1200-1750”, 1998-1999, s. 16 (ref. til C. Weibull).

57 Stuart M. Blumin: “When Villages Become Towns”, 1983, s. 66.

58 “København i høj- og senmiddelalder”, Historiske Meddelelser om København, 1999, s. 119f.

59 Jørgen Elsøe Jensen: “Forandring og funktion – danske middelalderbyer i et markedsøkonomisk landskab”, 2002, s. 110 og generelt.

60 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, 2001, s. 117.

61 Jf. Axel Christophersen: “Bóndi, bæjarmaðr, burghere. Om folk, hus og fremveksten av urban identitet i norske byer ca 1000-1700”, 2001, s. 58.

62 Volker Vogel: Schleswig im Mittelalter. Archäologie einer Stadt, 1989, s. 44.

63 Ole Schiørring: “En middelalderby forandrer sig”, 2000, s. 126.

64 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, 2001, s. 123f.

65 Marianne Johansen: Middelalderbyen Køge, 1986, s. 85f.

66 Hanne Dahlerup Koch: “Middelalderens gader”, 2000, s. 280f. I sidste halvdel af 1400-tallet blev omfattende arealer udstykket eller på anden måde ommatrikuleret i bl.a. Næstved, Århus og Roskilde.

67 Jan Bill: “Port topography in medieval Denmark”, 1999, s. 252 og generelt.

68 Jan Bill i Dansk søfarts historie, bd. 1, 1997, s. 119.

69 Volker Vogel: “Der Schleswiger Hafen im hohen und späten Mittelalter”, 1999.

70 Bjørn Poulsen: “Wagons and ships”, 1998.

71 Per Kristian Madsen: “Ribe between West and East”, 1998, s. 199ff. Samme: “Ribes baltiske handelsforbindelser”, 2000.

72 Bjørn Poulsen i Jan Bill m.fl.: Dansk søfarts historie, bd. 1, 1997, s. 203-207.

73 Knut Helle: “Vi trenger alltid synteser. Kommentar til Axel Christophersen”, 2000, s. 78.

74 S.R. Epstein: “Introduction. Town and country in Europe, 1300-1800”, 2001, s. 12.

75 Anders Andrén: Den urbana scenen, 1985, s. 108ff.

76 Poul Enemark: “Danmarks handel i senmiddelalderen”, 1994, s. 250.

77 Her og i det følgende hvis ikke andet nævnes: Bjørn Poulsen: “Land og by i senmiddelalderen”, 1994.

78 Poul Holm: “Fiskeriets økonomiske betydning i Danmark 1350-1650”, 1998, s. 10ff.

79 Søren Bitsch Christensen: “Danmark og Europa 1200-1750”, 1998-99, s. 40-44.

80 Jf. Per Kristian Madsen: “Ribes baltiske handelsforbindelser”, 2000, s. 255.

81 Bjørn Poulsen: “Land og by i senmiddelalderen”, 1994, s. 217.

82 Jf. Poul Enemark: “Danmarks handel i senmiddelalderen”, 1994, s. 251-257.

83 Hanne Dahlerup Koch: “Middelalderens gader”, 2000, s. 248-254, 258, 267 og 291.

84 Se senest Jette Linaa Larsen og Hans Skov: “Boligmiljø på byernes parceller – især i Århus”, 2003, der sondrer mellem forskellige affalds-, opfylds- og bortskaffelsesstrategier på udvalgte grunde i Århus. Se henvisninger ibid. note 26.

85 Per Kristian Madsen henfører ændringen til “engang i 1300-årene”, “Byarkæologiens genstandsfund”, 1994, s. 262.

86 Om gaden og byens åbne pladser som losseplads, se senest Hanne Dahlerup Koch: “Middelalderens gader”, 2000, s. 269-271, mens renovation og gadens kulturlag er omtalt s. 288-291.

87 Jf. Harold L. Platt: “The emergence of urban environmental history”, 1999.

88 Anders Andrén: “I städernas undre värld”, 1986.

89 Grethe Jacobsen: “Rådmænd, borgere og borgersker”, 1991, s. 136.

90 Ibid., s. 143.

91 Lars Bisgaard: De glemte altre, 2001, s. 25f.

92 Helge Paludan: “Danmark før 1332”, 2000, s. 38.

93 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, 2001, s. 17.

94 Ibid, bl.a. s. 102, men generelt kapitlet “När staden blev stad. Framväxten av en urban identitet”, s. 99-210. Lund voksede fra ca. 1.000 indbyggere ved midten af 1000-tallet til 5-7.000 indbyggere hundrede år senere inden for nogenlunde samme areal.

95 Jf. Axel Christophersen: “Anmeldelse”, 2000.

96 Axel Christophersen: “Bóndi, bæjarmaðr, burghere. Om folk, hus og fremveksten av urban identitet i norske byer ca 1000-1700”, 2001. Jf. samme: “Byer er død. Så hva gjør vi med historien?”, 2000.

97 Jf. forskningsdiskussion i Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, 2001, s. 102f.

98 En kort oversigt gives i Ole Fenger: Kirker rejses alle vegne, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie 1050-1250, 2002, s. 250-257. Christian Radtkes nyfortolkning omtales nedenfor.

99 Troels Dahlerup: “Kirke og samfund i dansk senmiddelalder”, 1994, s. 285.

100 Arkæologisk harmonerer det med mange fund af gadestrækninger med uensartede belægninger, Hanne Dahlerup Koch: “Middelalderens gader”, 2000, s. 284ff.

101 Erik Kroman: “Stadsstyrelse”, KLNM.

102 Lars Bisgaard og Leif Søndergaard: “Indledning”, Gilder, lav og broderskaber i middelalderens Danmark, 2002, s. 14.

103 Christian Radtke: “Kommune og gilde i Slesvig i højmiddelalderen”, 2002.

104 Anders Andrén: “Signs of Communities. The Iconography of Early Towns in Denmark”, 1993-94.

105 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar i 1100-talets Danmark, 2001, s. 125-141.

106 Således kan man have sine tvivl, om ikke f.eks. Lewis Mumford i The Culture of Cities (1938) – som Carelli henviser til – mere skrev om konsekvenserne af bymurens eksistens end om rationalet bag dens opførelse.

107 Et første kort forsøg på at samle den eksisterende viden om bybefæstninger i Danmark er fremlagt af Janne Damgaard Sørensen: “Bybefæstninger i det middelalderlige Danmark”, 2003.

108 Jf. Jakob Kieffer-Olsen og Per Kristian Madsen: “Middelalderens Vejle ca. 1100-1600”, 1997, s. 71.

109 Danmarks Riges Breve, 2. rk. 9. bd. 1323-1327, s. 198, jf. Janne Damgaard Sørensen: “Bybefæstninger i det middelalderlige Danmark”, 2003, s. 27.

110 Normen blev nu bastionære anlæg i udvalgte byer af særlig militærisk værdi med Christian 4.s bygrundlæggelser og Anders Billes generalplan 1646 som markante indslag. Hans Chr. Johansen m.fl.: “Den danske garnisonsby”, 1997, s. 23f.

111 Nemlig da man i Flensborgs stadsrets danske tekst kan spore de første tegn på selvsupplering. Erik Kroman: “Stadsstyrelse” i KLNM. Et halvt århundrede senere træder borgmesterinstitutionen frem af rådets midte, første gang i Slesvig stadsret 1342 og derefter som en almindelig ting frem til 1400.

112 Peter Burke: “Urban History and Urban Anthropology of Early Modern Europe”, 1983.

113 Robert E. Park: “The City”, 1915, s. 608.

114 Bjørn Poulsen: “Krydderier og klæde. Statusforbrug i senmiddelalderens Danmark”, 2000, s. 68f., 77, 82-85.

115 Jf. Mytte Fentz: “Dragter”, 1999.

116 Helge Paludan: “Bispestaden”, 1996, s. 235.

117 Tore Nyberg: “Fra boplads til bispeby. Odense til 1559”, 1982, s. 265f.

118 Det kendes bl.a. fra netop Odense (jf. ovenstående note), mens man i Køge holdt møde i Skt. Gertruds Kapel, Marianne Johansen: Middelalderbyen Køge, 1986, s. 53, dog ikke dokumenteret for byrådets vedkommende, men for kongens råder.

119 Grethe Jacobsen: Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600, 1995, s. 102.

120 Ibid., s. 104-111.

121 Grethe Jacobsen: “Rådmænd, borgere og borgersker”, s. 137-144, og samme: Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600, 1995, s. 104f.

122 Jf. Grethe Jacobsen: Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600, 1995, s. 103f. og samme: “Rådmænd, borgere og borgersker”, 1991, s. 126.

123 Lars Bisgaard og Leif Søndergaard: “Indledning”, Gilder, lav og broderskaber i middelalderens Danmark, 2002, s. 9ff.

124 En oversigt gives i Arnade, Howell & Simons: “Fertile Spaces: The Productivity of Urban Space in Northern Europe”, 2002. Citatet er fra s. 527 og refererer Marc Boones studie af senmiddelalderlige Gent.

125 Leif Søndergaard: “Kulturelle aktiviteter i gilder og lav”, 2002, s. 134-145.

126 Lars Bisgaard: De glemte altre, 2001, s. 74-78, og Leif Søndergaard: “Kulturelle aktiviteter i gilder og lav”, 2002, s. 143.

127 Lars Bisgaard: De glemte altre, 2001, s. 330.

128 Hanne Dahlerup Koch: “Middelalderens gader”, 2000, s. 279.

129 Jakob Kieffer-Olsen og Per Kristian Madsen: “Middelalderens Vejle ca. 1100-1600”, 1997, s. 96.

130 Se f.eks. Yuri M. Lotman om “The Symbolism of St Petersburg”, Universe of the Mind. A Semiotic Theory of Culture, 2001, s. 191ff.

131 Anders Andrén: Den urbana scenen, 1985, note 474, s. 140 (jf. Diplomatarium Danicum 3:3 nr. 374‚ Ribe – “byens stenhus”; 3:4 nr. 67 § 5 – overdrager Malmø de samme love og vedtægter, som Lund havde, og omtaler et rådhus, men dermed kan man jo ikke vide, om der var et sådant i Malmø.) Ribe rådhus omtales først igen langt senere, jf. Ingrid Nielsen: Middelalderbyen Ribe, 1985, s. 100.

132 Hans Skov: “Udgravningerne i Århus midtby 1994-1997”, 1997-98, s. 258ff.

133 Michael Andersen: “Rigets hovedby”, 1992, s. 218 (omtalt i stadsretten 1286, men det tillægger forfatteren ikke vægt). A. Sach: Geschichte der Stadt Schleswig, 1875, s. 124.

134 Hans Krongaard Kristensen: Middelalderbyen Viborg, 1987, s. 91.

135 Jan Møller: “Strøget og Gammel Strand”, 1988, s. 432f.

136 S.A. Stadfeld: Beskrivelse over Randers Købstad 1804, 1976, s. 114, Mogens Lebech: “Livet i det senmiddelalderlige Randers”, 1952, s. 79, og Inger Marie Hyldgaard: “Vikingetidens og middelalderens Randers”, 2002, s. 46.

137 Aage Andersen: Middelalderbyen Næstved, 1987, s. 85. Erik Johansen, Bodil Møller Knudsen og Jan Koch: Fra Aalborgs fødsel til Grevens Fejde 1534, 1993, s. 329. Tore Nyberg: “Fra boplads til bispeby. Odense til 1559”, 1982, s. 322. Anemette S. Christensen og Per Kristian Madsen: Middelalderbyen Odense, 1988, s. 125. Flensburg – Geschichte einer Grenzstadt, 1966, s. 54. Marianne Johansen: Middelalderbyen Køge, 1986, s. 57. C.V. Petersen (red.): Vejle Bys Historie 1327-16. April 1927, 1927, s. 30-32. Helle Reinholdt: Middelalderbyen Svendborg, 1992, s. 87, note 46. Johanne Skovgaard i Holger Hjelholt (red.): Sønderborg bys historie I, Sønderborg 1960, s. 15. Georg Nørregaard: Nykøbing på Falster gennem tiderne I, 1978, jvf. Rep. 2. rk. III, nr. 5068. Aage F. Blomberg: Faaborg Bys Historie I 1229-1750, 1955, s. 16.

138 Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhuse og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001, s. 16. L.F. la Cour: Korsør-Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie, 1926, s. 82f. Carl Lindberg Nielsen: Ringkjøbing Købstads Historie, Ringkøbing 1969. Listen foregiver ikke at være komplet.

139 Grethe Jacobsen: Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600, 1995, s. 209.