Читать книгу Den klassiske kobstad - Группа авторов - Страница 13

Om noget, har de seneste forskningsgenerationer bragt os på sikker grund, når det gælder forståelsen af købstædernes rumlige økonomiske og sociale opdeling (segregation). International forskning har længe taget udgangspunkt i Gideon Sjobergs model, og nu kan modellen efterhånden tilpasses danske forhold. Efter Sjobergs model var den før-industrielle by socialt stratificeret som en skydeskive med de rigeste og højborgerskabet fortættet i centrum, og med stadig fattigere indbyggere, jo længere man fjernede sig fra centrum og hen imod de fattige og udstødte i byens periferi.⁴⁷

Fra studier af flere danske byer er fremkommet et billede, der til dels ligner Sjobergs. Geografen Viggo Hansen drog således den konklusion af sine studier af Fåborg og Assens, at disse – og sikkert de fleste andre – byer fra 1600- til 1800-tallet havde et bosætningsmønster, der i grove træk var bestemt af de historisk udstukne parcelstørrelser. Fra en oprindelig kerne med store parceller omkring torvet og de ældste indfaldsveje var købstæderne ved middelalderens afslutning blevet udbygget med parallel- og baggader med faldende parcelstørrelser, der gav plads til håndværkere og arbejdere med lavere indkomster og mindre pladskrævende erhverv. Hansens pointe er, at denne funktionalitet var i overensstemmelse med en oprindelig, middelalderlig byplan.⁴⁸

Hovedresultatet af Dansk Komité for Byhistories bidrag til serien Scandinavian Atlas of Historic Towns med fire bind om Ribe, Stege, Køge og Randers er dokumentationen af en udpræget bestandig social og økonomisk morfologi. Handelslivet og de øvre sociale lag var koncentreret til torvet og de tilstødende gader. Skillelinjerne gik også igennem de enkelte erhvervsgrupper, således at de fattigste købmænd og håndværkere boede længere mod byens yderkanter end de rigeste, mens de ufaglærte arbejdere og tjenestefolk var bosat i byens yderkant.⁴⁹

Den klassiske købstads fysiske byrum var imidlertid i hovedtræk formet af behovet for såvel centralitet som tilgængelighed. Fra flere studier ved vi nu, at Sjobergs model i mange byer blev brudt mindst to steder i byen: ved havnen og ved byportene. Ude ved portene i købstæder som Århus boede blandt andre velhavende købmænd, der satte højere pris på at have direkte adgang til de varer, der blev ledt ind i byen gennem portene eller over havnen, end på at bo midt i byen.⁵⁰ I det hele taget var det almindeligt forekommende, at købmænd – velhavende eller ej – bosatte sig langs indfaldsvejene.⁵¹ Det andet sted, Sjobergs model blev brudt, var ved havnen, hvor man i byer som Stege, Ribe og Køge også fandt fiskere og søfolk. Netop søens folk stod uden for det fremherskende husstandsmønster med principal og tjenestefolk under samme tag, men ellers blev det overladt til industrisamfundet at bryde den klassiske morfologi med nye teknologier og handelsmønstre, der gjorde det muligt at adskille bolig og erhverv.