Читать книгу Den klassiske kobstad - Группа авторов - Страница 18

1 Vilhelm Lorenzen: Vore Byer. Studier i Bybygning fra Middelalderens Slutning til Industrialismens Gennembrud 1536-1870, bd. 1-5, 1947-1958.

2 Mest udtalt i Hugo Matthiessen: Den gamle Købstad, 1926.

3 Hugo Matthiessen: Torv og Hærstræde, 1922, s. 82-99.

4 Janne Damgaard Sørensen: “Bybefæstninger i det middelalderlige Danmark”, 2003.

5 Hans Chr. Johansen m.fl.: “Den danske garnisonsby”, 1997, s. 23f.

6 Ida Kolte: Byporte under enevælden, 2002.

7 Thomas Bloch Ravn: “Brødremenigheden – en civilisationsagent i det sønderjyske”, 1984.

8 Martin Zerlang: Bylivets kunst, 2002, s. 11-16.

9 Hohenberg & Lees: The Making of Urban Europe 1000-1994, 1995, s. 84f.

10 Jan de Vries: European Urbanization 1500-1800, 1981, s. 88.

11 P. Munch: Købstadstyrelsen i Danmark, bd. I, 1900, s. 60. Henrik Becker-Christensen: “De danske købstæders økonomiske udvikling og regeringens erhvervspolitik 1660-1750”, 1979, s. 41-45.

12 Ole Degn: “Byer, byhierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700”, 1989. Samme forfatter: “Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1660-1800”, 1977.

13 Per Boje og Ole Hyldtoft: “Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter”, 1977, s. 182f.

14 Sven Lilja: Tjuvehål och stolta städer, 2000, s. 354, angiver nogle vækstrater for Danmark 1550-1700, der ligger noget over de af mig antydede. Da hans interpolationsgrundlag må være de først kendte data 1672, må jeg dog vurdere væksten som anslået for højt, idet disse er indhentet midt under den absolut værste bykrise i tidligt moderne tid.

15 Jan de Vries: European Urbanization 1500-1800, 1981, s. 11-13.

16 Heinz Schilling: Die Stadt in der frühen Neuzeit, 1993, s. 20f og 38f.

17 Hohenberg & Lees: The Making of Urban Europe 1000-1994, 1995, s. 101.

18 Ibid.

19 Sven Lilja: Tjuvehål och stolta städer, 2000, s. 359-361, med ref. til Finn-Einar Eliassen: “The urbanization of the periphery,” 1994. Samme forfatter: “The Geography of Urbanization – Sweden and Finland, c. 1570-1770”, 1994.

20 Finn-Einar Eliassen: Norsk småbyføydalisme?, 1999, s. 311-348.

21 Fureby Sogn: http://www.ledetgaard.dk/ledet/overgaard.htm.

22 Finn-Einar Eliassen: “Om Norge, Nibe og utkantens urbanisering”, 1995.

23 J. Thulstrup Christensen: Løgstørs Ældre Historie, 1999 (1941).

24 Ole Degn: “Byer, byhierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700”, 1989.

25 Thomas Riis: “Towns and Central Government in Northern Europe”, 1981, s. 35, anfører, at Norge, Slesvig og Holsten var polycentriske og kongeriget monocentrisk, mens det i virkeligheden vel var et og samme bysystem.

26 Sven Lilja: “Urbaniseringens dynamik och funktioner”, 2002.

27 RA, Martfelts papirer. Forholdet mellem København og provinsen kan ikke helt beregnes ud fra konsumtionen, for hovedstaden betalte lidt mere for kød, kvæg mv. Det skal bemærkes, at konsumtionstallene også medtager folke- og familieskatten, dvs. befolkningsgrundlaget indgår som en vægt.

28 V.A. Secher: Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, 3. bd., 1891-1894, s. 729-731.

29 M.L. Nathanson: Historisk-statistik Fremstilling, 1836, s. 299.

30 Departementstidenden, 1864, s. 362-364.

31 V. Falbe-Hansen og W. Scharling: Danmarks Statistik, 4. bd., 1880, s. 266-269.

32 Jf. Johan Jørgensen: “The Economic Condition of Zealand Towns in the Eighteenth Century”, 1971, s. 8.

33 Anders Uhrskov: Kulturbilleder – fra Hillerød og omegn 1801-1848, 1955, m. henv. til RA, Rkt Ekspeditionsprot. 1661, nr. 371, 26. februar.

34 Henrik Becker-Christensen: Protektionisme og reformer, 1988, s. 255ff.

35 Jf. vurderingen i Anders Andrén: Den urbana scenen. Städer och samhälle i det medeltida Danmark, 1985, s. 173ff.

36 Ole Degn: “Byer, byhierarkier og byudvikling i Danmark 1550-1700”, 1989, s. 529f.

37 Per Boje og Ole Hyldtoft: “Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter”, 1977, s. 181.

38 Søren Bitsch Christensen: “Danmark og Europa”, 1995, s. 67.

39 Hans Chr. Johansen: “Hertugdømmernes handelsflåde i slutningen af det 18. århundrede”, 2002, s. 141f.

40 Ole Feldbæk: Storhandelens tid. Dansk søfarts historie bd. 3, 1997, s. 63-73, 82-88.

41 Jf. Per Boje og Ole Hyldtoft: “Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter”, 1977, s. 193-198.

42 Ole Degn: “Danmark. De nyanlagte byer og byudviklingen i Danmark 1600-1800”, 1977, s. 34.

43 Ibid., s. 36. Albert Olsen: Bybefolkningen i Danmark, 1932, s. 95-102.

44 Knud Prange: “Svenskekrig – stilstand – opgang. Reflexioner over befolkningsudviklingen i sjællandske købstæder ca. 1650 til ca. 1850”, 1984, s. 47.

45 Jørgen Mikkelsen: “1700-tallets købstæder – stagnation eller dynamik?”, 1998, s. 97f.

46 Ole Hyldtoft: “Von der Festung zur modernen Großstadt: Kopenhagen 1840-1914”, 1997, s. 91 – forstået som håndværkere, militærpersonel og – mere tvivlsomt – embedsmænd.

47 Gideon Sjoberg: The Preindustrial City, 1960, s. 95-103.

48 Viggo Hansen: “The pre-industrial city of Denmark. A study of two medieval founded market-towns”, 1976.

49 Ole Degn: Ribe 1500-1950, 1983, Poul Tuxen: Stege 1500-1950, 1987, Marie Bach, Ole Degn og Poul Strømstad: Køge 1500-1950, 1993, Rolf Engel og Ole Degn (red.): Randers 1500-1950, 1999.

50 Jens Toftgaard Jensen & Garry Keyes: Mapping Urban History. GIS and the analysis of the urban space of nineteenth-century Aarhus, 2003.

51 Jørgen Mikkelsen: “Købmandens kontaktflade – en regionalundersøgelse”, 1994, s. 109-119.

52 Lars Bisgaard: “Religion, gilder og identitet i den senmiddelalderlige by”, 2004. Ebbe Nyborg: “Kirke og sogn i højmiddelalderens by”, 2004.

53 Klaus Friedland: “Bürgermentalitet – Kaufmannsmoral“, 1997, s. 10.

54 Charlotte Appel: Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark, 2001, kap. 15 og s. 829.

55 Jens Henrik Koudal: For borgere og bønder. Stadsmusikantembedet i Danmark 1660-1800, 2000, s. 530-541.

56 En oversigt med vægt på skole, billedkunst, teater og litteratur gives i Thomas Riis: “Die Dänischen Städte als Vermittler von Kultur”, 1997.

57 Mirko Soll: Die Stadtmusikanten der Herzogtümer Schleswig und Holstein, 2003, kap. 3.

58 Det nyeste hovedværk til håndværkets historie i denne periode er Ole Degn og Inger Dübeck: Håndværket i fremgang. Håndværkets kulturhistorie bd. 2. 1550-1700, 1983, og Vagn Dybdahl og Inger Dübeck: Håndværket og statsmagten. Håndværkets kulturhistorie bd. 3 1700-1862, 1983. Thomas Bloch Ravn varsler et opgør med dette værks “modernistiske tilgang, hvor håndværkerne betragtes som enkeltindivider og ikke som medlemmer af standsfællesskaber” i oversigten “Kampen om standsfællesskabet og den zünftige kultur i de danske byer 1660-1857”, 2004.

59 Pernille Ulla Knudsen: Lovkyndighed & vederhæftighed. Sjællandske byfogeder 1682-1801, 2001.

60 Henrik Becker-Christensen: “De danske købstæders økonomiske udvikling og regeringens erhvervspolitik 1660-1750”, 1979, s. 50-53.

61 Helle Linde: Magistrat og borger, 1978, s. 53, 69-72.

62 Rasmus Salbøg Kristensen: “Byfoged, enevælde og korruption”, 2004.

63 Ole Feldbæk: “Vækst og reformer – dansk forvaltning 1720-1814”, 2000, s. 263-265, 296-302.

64 F.eks. P. Munch: Købstadstyrelsen i Danmark, bd. II, 1900, s. 103.

65 Jytte Nielsen: “Martinus Rørbye og Thy”, 1992.

66 Jf. P. Munch: Købstadstyrelsen i Danmark, bd. II, 1900, s. 60-68, 101f.

67 Gerda Bonderup: “Afsmitningen af oplysningstidens societetsbevægelse på Århus ca. 1790-1830”, 1989, s. 578 og generelt.

68 Steen Bo Frandsen: “Hovedstaden og resten af landet”, 1999.

69 Jesper Larsen: Borgernes repræsentanter, 2003, s. 76-95.

70 P. Munch: Købstadstyrelsen i Danmark, bd. II, 1900, s. 104, og Statistisk Tabelværk 1. rk., bd. 5, 1842.

71 Henrik Gautier: “Sygehusvæsen som kommunal opgave i det 19. århundrede”, 1990, s. 169, 178.

72 Flemming Mikkelsen: “Fra proletarisering til klassesamfund”, 1988, s. 18.

73 Richard Willerslev: Studier i dansk industrihistorie 1850-1880, 1952, bilag 3.

74 Flemming Mikkelsen: “Fra proletarisering til klassesamfund”, 1988, s. 14, med henvisninger til Ole Hyldtoft og Peter Dragsbo.