Читать книгу Den klassiske kobstad - Группа авторов - Страница 6

Højt hævet står Hugo Matthiessens og Vilhelm Lorenzens værker om de danske købstæder i det, vi her har kaldt den klassiske tid.¹ I litterær henseende står Hugo Matthiessens skildringer stærkest, skrevet i den poetiske fin de siecle-tone, som den fremvoksende industrialisme og dens ødelæggelser af de gamle købstadsmiljøer kaldte frem hos ham. Matthiessen valgte i nogle af sine værker en vinkel, der lod de mange byer glide sammen i et billede af én købstad, en type, en repræsentant for den svundne og gyldne fortid. Ikke at han glemte detaljerne og de indbyrdes forskelle, men i sagens tjeneste gjaldt det om at vække en glemsom samtid til at passe på det hensmuldrende, ikke fordi det var deres egen lille by, men fordi selv det mindste hus og hvert eneste oprindelige miljø var en del af historien om de gamle købstæder.² Billedets sammenhængskraft skyldtes først og fremmest købstadsvæsenets relative uforanderlighed. Fra middelalderen havde man nedarvet et bysystem, hvor alle væsentlige bysamfund var privilegerede købstæder, der i det stænderordnede samfund var udstyret med principielt noget nær de samme rettigheder og pligter. I den forstand var købstæderne variationer over samme tema. Det er både lighederne og variationerne i det danske købstadsvæsen, der er temaet for denne antologi.