Читать книгу Effekter af specialundervisningen - Группа авторов - Страница 10

Teoretisk fundering af delprojekterne

Оглавление

Første delprojekt har som overordnet teoretisk fundering en multidisciplinær og systemteoretisk ramme. For det første indgår teorier om inklusion, idet disse udgør den officielle ramme, reglerne om dansk specialpædagogisk indsats går på. For det andet indgår de vilkår og relationelle forhold, der ligger i skolen som system. Der tænkes her både på forhold på samfundsniveau, på skoleniveau, på klasseniveau og på elevniveau Aktørniveauet er centralt, ligesom der indgår et lærings- og udviklingsperspektiv. Metodisk bygger delprojektet på Mixed Methods, dvs. en anvendelse af både kvantitative og kvalitative forskningsstrategier.

Det andet delprojekt er karakteristisk ved at være et ‘multi-site and multiresearcher based study’, hvilket indebærer en undersøgelse af en række læringsmiljøer, udført af et samlet forskerteam. Projektet placerer sig i spændingsfeltet mellem på den ene side en erkendelse af, at nogle elever vil have behov for særligt tilrettelagt støtte, uanset hvor pædagogisk ideelle vilkårene er i almenundervisningen, og på den anden side intentionen om at inkludere børn i lokale læringsmiljøer på en måde, som optimerer deres udviklingsmuligheder. Vi er i dette delprojekt trådt ind i selve klasserummet, som således udgør undersøgelsens genstandsfelt. Klasseklima, læringsmiljø og læringsledelse i klasserum står i fokus, idet disse faktorer ifølge forskningen ses som nøglefaktorer, der støtter læring. I undersøgelsen er inddraget tre aktørperspektiver: lærernes, forældrenes og elevernes.

Effekter af specialundervisningen

Подняться наверх