Читать книгу Effekter af specialundervisningen - Группа авторов - Страница 9

Første delprojekt har formålsformuleringen: Effektundersøgelse af indsatsen over for børn og unge med lettere vanskeligheder

Baggrund

I de seneste år er der gennemført to store landsdækkende undersøgelser af folkeskolens specialundervisning. Begge undersøgelser er fra 2003 og omfatter henholdsvis specialundervisning i henhold til Folkeskolelovens §20.1 (Egelund, 2003) og den vidtgående specialundervisning i henhold til Folkeskolelovens §20.2 (Danmarks Evalueringsinstitut, 2003). En yderligere undersøgelse af §20.1 området blev gennemført i september-oktober 2004 (Egelund, 2005).

Delprojektet er inspireret af disse undersøgelser og de spørgsmål vedrørende særligt tilrettelagt undervisning af børn i en særlig behovssituation, der stadig ved delundersøgelsens start stod ubesvarede. Delprojektet tager udgangspunkt i, at vanskeligheder opstår i det enkelte barns møde med skole, institution eller lokalsamfund. Projektet fokuserer således på ansvaret for at skabe inkluderende eller rummelige skoler, og det søger at afdække sammenhænge mellem skolekultur, strategier og den konkrete undervisningspraksis. Internationale forsknings- og udviklingsarbejder – som bl.a. kommer til udtryk i den inkluderingshåndbog, der er oversat til dansk – viser, at disse tre aspekter af skolens virksomhed er gensidigt samvirkende og derfor nødvendige at inddrage i en undersøgelse af, hvordan skolen drager omsorg for elever i en særlig behovssituation.

Forskningsspørgsmål

Projektet var fra starten planlagt at skulle søge svar på følgende spørgsmål:

 Hvilke elever nyder gavn af hvilke undervisningsformer?

 Hvilke undervisningsformer virker inkluderende, således at der visiteres færrest børn til specialundervisning? Virker fx holddannelse og en gennemført undervisningsdifferentiering mindre udskillende end andre undervisningsformer?

 Hvilke funktioner, herunder pædagogiske funktioner, har gruppeordninger på de skoler, der har etableret dem?

 Hvordan kan erfaringerne fra specialpædagogikken inddrages i almenundervisningen?

Forskningsdesign

Der gennemførtes i første fase en besøgs- og interviewrunde på udvalgte skoler, som blev beskrevet med fokus på deres undervisning og særlige indsatser for elever med særlige behov. Resultaterne herfra blev beskrevet i en særskilt rapport (Dyssegaard m.fl., 2007). Dataindsamlingen skete gennem indsamling af nøgledokumenter som skolernes virksomheds- og udviklingsplaner. Der blev endvidere suppleret med indsamling af dokumentationsmateriale samt interview med skolernes ledelse, faglærere og specialundervisningslærere. Tilsammen belyste dette materiale skolernes strategier og deres vurderinger samt beskrivelser af praksis med hensyn til forebyggende, foregribende og indgribende specialundervisning. Skolernes implementering af specifikke indsatser og deres arbejde med dokumentation af indsatsernes effekter indgik også. Det samlede sæt af data belyste således den kultur, der var omkring arbejdet med elever med særlige behov både i og uden for den almindelige undervisning, samt samarbejdet mellem de specielle indsatser og de indsatser, der gøres i klasserne.

I de følgende dele af projektet, der rapporteres her, er undersøgelsen fortsat på fire udvalgte skoler, hvor læringsprocesserne for elever med særlige behov på klassetrinnene 4.-6. klasse er blevet fulgt og undersøgt med hensyn til de læringsmiljøer, der er, og de effekter, den specialpædagogiske indsats har haft for børnene.

Andet delprojekt har haft til formål at undersøge effekten af indsatsen over for børn og unge med nedsat funktionsevne

Baggrund

I slutningen af 1980’erne udviklede der sig på basis af internationale hensigtserklæringer en intention om at afkategorisere specialundervisningsforanstaltninger (jf. Bekendtgørelsen 1990); en intention, som var forankret i en forståelse af, at et barns vanskeligheder ikke udelukkende er iboende det enkelte barn, men i høj grad afhængige af omgivelserne. Derved blev en stor del af ansvaret lagt over på omgivelserne, på lokalsamfundet, på skolen, på forældrene osv. Skolens sociale og kulturelle rum kom i fokus. Ikke mindst fordi den måde, hvorpå et barn indgår i det sociale samspil, er helt afgørende for dets evne til at lære og udvikle sig. I samme periode blev udvikling af inkluderende læringsmiljøer sat på den internationale dagsorden; en fordring, vi i Danmark har haft vanskeligt ved at leve op til. Således er udviklingen af segregerede foranstaltninger i stadig stigning, bl.a. i form af forskellige gruppeordninger. Selvom der således politisk er en hensigt om at inkludere børn i lokale læringsmiljøer på en måde, som optimerer deres mulighed for læring, deltagelse og udvikling, har vi ikke megen indsigt i, hvilke pædagogiske virkemidler der er de mest velvalgte over for hvilke grupper af børn.

Projektet placerer sig i spændingsfeltet mellem på den ene side en erkendelse af, at nogle børn vil have behov for særligt tilrettelagt støtte, uanset hvor pædagogisk ideelle vilkårene er i almenundervisningen, og på den anden side intentionen om at inkludere børn i lokale læringsmiljøer på en måde, som optimerer deres udviklingsmuligheder. Projektet har til formål at tilvejebringe øget indsigt i og kundskab om de (special)pædagogiske virkemidler for forskellige kategorier af elever.

Forskningsspørgsmål

Der har i delundersøgelsen været tre hovedspørgsmål, som søgtes belyst:

 Hvordan tilrettelægges specialundervisning og specialpædagogisk bistand bedst i form og indhold, således at elever med forskellige funktionsnedsættelser opnår størst udbytte i forhold til tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs faglige og personlige udvikling?

 Hvad gør sig med hensyn til effekt gældende på tværs af kategorierne, og hvad gør sig specifikt gældende?

 Hvordan adskiller det tilbud, elever får i de specialiserede tilbud fra det, som der modtages i almenundervisningen?

Forskningsdesign

Udgangspunktet for udvalget af sample er seks klassiske handicapkategorier, over for hvilke der traditionelt har været anvendt relativt segregerede undervisningsformer (fx cerebral parese, synsnedsættelse, ADHD, generelle læringsvanskeligheder/psykisk udviklingshæmning, dysleksi). Med hjælp fra regionale konsulenter udvalgtes inden for hver kategori fem børn og unge, der var visiteret til enten specialskoler, specialklasser, gruppeordninger eller integration i almindelige klasser. Disse børn og unge er fulgt over to år i deres respektive pædagogiske settings med et bredt spektrum af undersøgelsesmetoder. Denne rapport redegør for arbejdet og de samlede resultater.