Читать книгу Effekter af specialundervisningen - Группа авторов - Страница 6

Allerede i slutningen af 1970’erne begyndte man i Danmark at fundere over effekten af pædagogiske særforanstaltninger, først og fremmest inden for døgninstitutionsområdet. Som et resultat af disse overvejelser udgav SFI er rapport (Lihme og Palsvig, 1979), som tydeliggjorde det vanskelige i at fastslå effekt, og selv hvor der var anvendt kontrolgrupper, var resultaterne tvivlsomme. Effektundersøgelser, som man kender dem inden for den medicinske forskning med dobbeltblind-forsøg, er således ikke anvendelige inden for den pædagogiske forskning, hvor man derfor må anvende et “blødere” design. De muligheder, der er inden for den pædagogiske forskning, er snarere, som det påpegedes i de to ovenfor nævnte publikationer, at man anvender former for kvasi-eksperimentelle design, hvor forskellige typer af pædagogisk indsats evalueres og sammenlignes – vel vidende, at alle involverede ved, at de er med i et “forsøg” – og derfor i princippet er lige engagerede.

For at evaluere, om en indsats er effektiv, anvendes et bredt sæt af før-, under- og eftermålinger, hvor udviklingslinjerne følges gennem forløbet. Disse “målinger” omfatter både brugen af standardiserede test, hvor de findes, og mere “bløde” vurderinger, således som disse kan opnås hos elever, forældre, lærere og pædagoger, samt klasserumsobservationer. Det er i den forbindelse vigtigt, at målingerne ikke bare omfatter rent faglige kompetencer, men også sociale og personlige kompetencer samt vurderinger af livskvalitet. Ligeledes må der indgå angivelser af ledelse, organisering, ressourceforbrug samt gennemførelse af de specialpædagogiske indsatser. Kvasi-eksperimentelle undersøgelser kan støttes med forløbsunder-søgelser af follow-back/follow-up typen, ligesom de kan støttes med aktionsforskningslignende programmer, som kan være med til at pege på pædagogiske virkemidlers effekt i forskellige sammenhænge, bl.a. i forbindelse med prædiktionsstudier.

Hofstetter og Alkin (2002) har set systematisk på de seneste 30 års indsatser på effektforskningsområdet, herunder på den effekt der er af, at en institution eller en indsats bliver evalueret. De fremhæver i den forbindelse, at der stadig ikke er klar konsensus om de bedst egnede metoder og fremgangsmåder, men at der dog er en klar erkendelse af, hvordan evalueringsresultater kan bidrage til at mindske usikkerhed og sætte fokus på de processer, der influerer. Det står ligeledes klart, at der bør anvendes en relativt bred vifte af metoder og datakilder.

En gennemgang af den internationale litteratur foretaget i et samarbejde med Danmarks Pædagogiske Bibliotek ultimo 2008 viser, at der stadig er en stor variation, og at hovedparten af studierne beskæftiger sig med meget specifikke og isolerede indsatser, hvor der – af og til i et randomiseret design – gennemføres før- og efter-testning med testmateriale, der er rettet mod den specifikke og isolerede indsats. Et klassisk eksempel herpå er Reading Recovery.

Når det gælder specialpædagogisk indsats, som den gennemføres i Danmark i en stærkt varieret og individuelt tilpasset form, oftest med en stor forskellighed fra lærerteam til lærerteam og fra skole til skole, er det ikke muligt at finde internationalt anvendte måleinstrumenter til at dække alle de sider, der fremgår af dels folkeskolelovens formålsparagraf, dels den individuelle specialpædagogiske indsats’ formål. Det er dog muligt at dække visse sider af elevernes funktion med internationalt beskrevne instrumenter, der indgår i de to delprojekter, der redegøres for i indeværende publikation.