Читать книгу Mirakler - Группа авторов - Страница 10

Mange år senere mødte jeg som præst ved Statsfængslet i Horsens en langtidsfange, der under et tidligere fængselsophold i Australien havde oplevet, hvad jeg måtte erkende som en afspejling af selve påskeunderet, befrielsens under frem for noget. Det gik således til, som han nu selv berettede derom: Han stammede fra øen Tasmanien – hvor jo siden også den danske kronprinsesse kom fra. Før han havnede i Horsens, havde han afsonet en straf i byen Darwin på Australiens øde nordkyst. Der havde han oplevet, at det store fængsel blev ramt af en mægtig tornado. Den løftede hele bygningen op og slog den omkuld, så alle fangerne kunne flygte ud af ruinerne og langt bort. Det gjorde de så. Det var for dem som at få livet foræret på ny – en chokerende, forunderlig og befriende oplevelse. Vagterne så de ikke noget til; de var som døde. En stærkere illustration af evangeliet om Herrens opstandelse, underet over alle undere, skulle man vel lede længe efter. “Som han opstod, skal vi opstå!” som vi synger (DDS 2004, nr. 222,8). Og det var i sig selv meget forunderligt at få sådan en oplevelse fortalt med umiskendelig glæde af en langtidsfange i en lukket og på alle måder sikret anstalt som Statsfængslet i Horsens, der – som alle fængsler – for fangerne var et dødens hus.