Читать книгу Mirakler - Группа авторов - Страница 15

Det ser ud til at der er opstået nogle tåbelige rygter. Derfor rundsender jeg denne mail til alle på vores skjulte mailingliste. Sørg for at slette den når I har læst den, så den ikke falder i forkerte hænder. Husk altid at sende <Bcc:>når I sender meddelelser til hinanden.

Det er rigtigt, som det hævdes, at jeg allerede i min tidlige ungdom indså med slående klarhed – næsten som om jeg havde modtaget det som en åbenbaring – at alle former for religiøs tro må opfattes som en slags sindssyge. Forestil dig, sådan kunne mit argument lyde når jeg diskuterede med en gymnasiekammerat: Forestil dig at en mand taler med en fornuftig psykiater, der måske aldrig før har hørt om religiøse forestillinger. Manden kommer med et problem: Han føler sig fuldstændig overbevist om at blive overvåget af et usynligt væsen. Dette væsen noterer sig omhyggeligt hvordan han opfører sig, måske med henblik på at straffe og belønne ham når den tid kommer. Men frem for alt er det uhyre vigtigt for væsnet at manden tror på at det eksisterer. Livsafgørende, derfor må han med alle midler kæmpe imod når tvivlen melder sig. Hvorfor han egentlig ikke ønsker at psykiateren skal hjælpe ham.

Det er indlysende at psykiateren må konkludere at manden er psykisk syg, lider af tvangstanker. Hvilken præcis diagnose han vil hæfte på sygdommen vil måske først og fremmest afhænge af forståelsesrammen på det pågældende tidspunkt i den pågældende kultur. Men hvis patienten ellers opfører sig nogenlunde acceptabelt og ikke er synligt plaget af sin vrangforestilling, vil den fornuftige psykiater sandsynligvis konkludere at sygdommen er forholdsvis harmløs hvorfor behandling af patienten ikke vil komme på tale.

Sådan argumenterede jeg altså allerede i min tidlige ungdom. Selvfølgelig stiller sagen sig anderledes hvis patienten insisterer på at gøre alt for at overføre sin lidelse til sine børn. Måske hjulpet af sin ægtefælle – personer der er besat af denne specielle afvigelse har tendens til at gifte sig med ligesindede – hjulpet af hinanden ønsker de at sikre sig at deres afkom må leve i det samme åndelige mørke. De bombarderer det ubeskyttede barn med horrible påstande om væsnets eksistens og vigtigheden af at tro på dette. Det er indlysende at sådan bør man ikke have lov at behandle et barn.

Det var min baggrund for i en tidlig alder at tilslutte mig den frisindede opfattelse at voksne, der ikke på andre områder udviste sygelig adfærd, havde lov at leve med deres overbevisning, men det skulle naturligvis forbydes dem at påvirke deres børn i uheldig retning og forsøge at misbruge forældrepositionen til at indgyde letpåvirkelige mindreårige deres egen tvangstanke.

Som bekendt viste det sig at børn der havde haft en naturlig opvækst gennemsyret af en rationalistisk holdning til verden indtil deres fjortende år, i overvejende grad havde oparbejdet tilstrækkelig sund dømmekraft til ikke at lade sig påvirke af disse vanvittige idéer, selv hvis de senere i livet blev udsat for dem.

På den måde lykkedes det at begrænse antallet af sygelige tilfælde som ellers havde nået et uhyggeligt omfang. Opgørelser når til forskellige resultater, men på et tidspunkt synes mindst halvdelen af befolkningen at have været angrebet af lidelsen i forskellig grad. Desværre viste det sig imidlertid at ganske mange af de angrebne var så sygelige at de ikke ønskede at redde deres børn, men tværtimod trods forbuddet ihærdigt søgte at sprede lidelsen til den næste generation. Flere der blev pågrebet, hævdede frejdigt at væsnet også fandt det nødvendigt at børnene troede på det, derfor måtte de omgå loven.

Denne skjulte påvirkning var så omfattende at man alt i alt kun så en ganske svag forbedring af forholdene efter at fjorten-års-reglen indførtes, fordi den var så vanskelig at håndhæve. Ja, det kunne næsten virke som om sygdommen greb om sig fordi den mødte modstand. Ligesom et bakterieangreb som man søger at bekæmpe, kan mutere og vende tilbage med forøget styrke.

For at nå til en dybere forståelse af ondets rod iværksatte man den tilbundsgående forskning i årsagen til de religiøse tanker. En forskning som jeg var så heldig at få lov at udføre min beskedne del af.

Læs endelig videre, søstre og brødre. I ser at jeg bekender alt. Snart skal vi nå til afklaringen, men lad mig først berette.