Читать книгу Mirakler - Группа авторов - Страница 4

Af Carl Lomholt

En af mine venner gav mig en dag en plakat med ledsagende vejledning; plakaten var fremlagt til almindelig orientering i en romerskkatolsk kirke her i landet. Formodentlig er den samme plakat blevet distribueret gennem samtlige katolske sognekirker i Danmark. Den drejer sig nemlig om en opfordring til alle katolikker om at bidrage til bestræbelserne på at få den i 1686 afdøde danske anatom, naturforsker og biskop Niels Stensen helgenkåret. For som der står i opfordringen: “Gode kræfter i hele verden arbejder for, at Niels Stensen kan blive kåret til helgen”. Selve kåringen kan alene paven udføre, og den forudsætter en meget grundig undersøgelse. På den måde håber man på et tidspunkt at kunne dokumentere netop det mirakel, der kan bane vej for en helgenkåring. En af de afgørende betingelser for en helgenkåring er, at mindst ét mirakel, der kan tilskrives forbøn af den afdøde helgenkandidat, godkendes af Vatikanets undersøgelseskommission.

Det er en gammel, vidt udbredt og af romerkirken anerkendt tradition, at man påkalder afdøde, især afdøde, som er eller forventes at blive helgenkårede, i håb om at de vil gå i forbøn for nulevende eller afdøde personer hos Gud eller Kristus. Jo større hellighed kirken eller folkefromheden tilskriver disse afdøde hellige, desto mere virkningsfuld skønnes deres forbøn at være. Under sådanne forudsætninger går man naturligvis ud fra, at især jomfru Marias forbøn må have overordentlig stor virkning. I nøje sammenhæng med denne tradition findes også den overbevisning, at helgenerne vil være i stand til ved deres forbøn at udvirke mirakler, som dog i givet fald – for at kunne anerkendes som sådanne – må kunne eftervises empirisk.

I den evangeliske kirke er vi af den opfattelse, at der på ingen måde kan føres empirisk bevis for et under, og at ethvert forsøg i den retning blot vil føre til, at underet frakendes det forunderlige og dermed i grunden fornægtes som under. Med denne artikel vil jeg derfor prøve at opklare forskellen mellem henholdsvis de såkaldt beviselige mirakler og det evangeliske under, som aldrig lader sig bevise eller dokumentere ad fornuftens vej, men som alene kan åbne sig for troen.

Da den katolske opfattelse af dette vigtige emne som nævnt er uløselig sammenknyttet med begrebet ‘helgener’, er det samtidig mit ærinde at gøre rede for forskellen mellem det, der i katolsk tradition forstås ved en helgen, og det, som vi i den lutherske kirke forstår ved samme udtryk. I den forbindelse vil jeg fra min tid som præst i Kirkens Korshær og siden ved Statsfængslet i Horsens nævne nogle mennesker, som jeg dér lærte at kende, og som for mig står som typiske eksempler på, hvad jeg må kalde ‘evangeliske helgener’.