Читать книгу Gensyn med sofavAelgerne - Jorgen Elklit - Страница 12

Kommunalvalget i 1997 var som nævnt ovenfor rammen omkring en undersøgelse af valgdeltagelsen i landets to store kommuner, Århus og København (Elklit et al., 2000). Forfattergruppen havde planlagt at følge undersøgelsen i Århus og København i 1997 op med en undersøgelse i et større antal kommuner i 2001, men disse planer måtte på forskellig vis justeres, da der pludseligt blev udskrevet folketingsvalg til afholdelse samme dag, som der skulle være valg til kommunalbestyrelser og amtsråd. Det er første gang nogensinde, at der har været et sådant tidsmæssigt sammenfald, og derfor blev valgdeltagelsen ved kommunalvalget 20. november 2001 da også væsentligt højere end sædvanligt, hvilket ligeledes fremgår af figur 2.2.

Da vi således for både Århus og Københavns kommuner har registerbaserede oplysninger for såvel 1997 som 2001, kan vi undersøge, hvad det betød for valgdeltagelsen, at folketingsvalget var placeret på samme dag. Var det andre vælgere, der blev mobiliseret i 2001, end det ville have været ved et normalt kommunalvalg? De ændrede omstændigheder ved valget betyder til gengæld, at det er vanskeligt at vurdere, om der skete andre ændringer fra 1997 til 2001 end dem, der var betinget af den fælles valgdag. Det gælder også med hensyn til de etniske minoriteters valgdeltagelse, som jo er et af de temaer, der især har fået os til at interessere os for valgdeltagelsen ved de kommunale valg.

Tabel 2.4 viser valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2001 for alle valgberettigede i de 25 undersøgte kommuner (som er opregnet i kapitel 1). Den samlede valgdeltagelse for alle, der indgår i undersøgelsen, er 82,1 pct., hvilket kan sammenlignes med en valgdeltagelse for hele landet på 85,0 pct.

Tabel 2.4 viser, at valgdeltagelsen har sammenhæng med både oprindelsesland og statsborgerskab. Blandt danske statsborgere finder man den højeste valgdeltagelse blandt personer af dansk oprindelse (86 pct.), en lidt lavere valgdeltagelse blandt personer med oprindelse i Norden, EU og Nordamerika (81 pct.) og endelig yderligere en noget lavere valgdeltagelse blandt personer med oprindelse i et såkaldt tredjeland – defineret som alle lande uden for Norden, EU (som det så ud i 2001) og Nordamerika – (65 pct.). Endelig er valgdeltagelsen blandt personer med udenlandsk statsborgerskab omkring 40 pct. uanset oprindelsesland. Udenlandske statsborgere fra tredjelande har altså den samme valgdeltagelse som udenlandske statsborgere fra Norden, EU og Nordamerika, dvs. det vigtigste for valgdeltagelsen er statsborgerskabet.

Tabel 2.4. Valgdeltagelsen ved kommunalvalgene i 2001 i de 25 undersøgte kommuner¹

1) Der er et mindre antal personer, hvor der enten mangler oplysninger om oprindelse eller vlagdeltagelse. Det drejer sig om i alt 17,436, dvs. Omkring 1 pct. Af de valgberettigede I kommunerne.

Tabel 2.5. Estimering af valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2001 i hele landet for valgberettigede fra tredjelande. Pct.

	Den målte valgdeltagelse i de 25 kommuner	Den estimerede valgdeltagelse for hele landet
Danske statsborgere af dansk herkomst	86	87
Danske statsborgere fra tredjelande	65	68
Udenlandske statsborgere fra tredjelande	40	47

Undersøgelsen af de forskellige gruppers valgdeltagelse i de 25 kommuner kan danne grundlag for en estimering af valgdeltagelsen blandt alle medlemmerne af de etniske minoriteter i Danmark. Forklaringen på, at det er nødvendigt med en estimering er, at undersøgelsens 25 kommuner har en overrepræsentation af kommuner med forholdsvis lav valgdeltagelse, og her vejer især Københavns Kommune tungt. Vort skøn over gruppernes samlede valgdeltagelse, der tager hensyn til de 25 kommuners fordeling på hovedtyper af kommuner, er, at valgdeltagelsen blandt danske statsborgere fra tredjelande er ca. 68 pct., mens valgdeltagelsen blandt udenlandske statsborgere fra tredjelande er ca. 47 pct.

Selv om skønnene i tabel 2.5 for hele landet afviger lidt fra de konkrete opgørelser i de 25 kommuner – og mest for de udenlandske statsborgere fra tredjelande – er der fortsat betydelige forskelle i valgdeltagelsen mellem de tre grupper, der indgår i tabellen. Forklaringen på disse forskelle – og forskellen mellem disse gruppers valgdeltagelse i Danmark sammenlignet med tilsvarende gruppers valgdeltagelse i andre lande – vil vi vende tilbage til i kapitel 7.