Читать книгу Gensyn med sofavAelgerne - Jorgen Elklit - Страница 5

For det første er det ikke længere en selvfølge i de vestlige demokratier, at valgdeltagelsen er høj og stabil. Som det fremgår af figur 1.1, adskiller Danmark sig faktisk fra nabolandene på dette område. Såvel i de andre nordiske lande – Norge, Sverige og Finland – som i Tyskland og Storbritannien har valgdeltagelsen ved de nationale valg gennemgående været for nedadgående siden 1980’erne. I Norge har valgdeltagelsen været faldende fra 83,2 pct. i 1989 til 75,5 pct. i 2001 med en midlertidig stigning i 1997. I Sverige lå valgdeltagelsen i 1980’erne på et højt niveau, men har siden 1994 været faldende og nåede i 2002 ned på 80,1 pct. I Finland faldt valgdeltagelsen fra 81,0 pct. i 1983 til 68,3 pct. i 1999, men rettede sig en smule i 2003 til 69,7 pct. I Tyskland faldt valgdeltagelsen fra 89,1 pct. i 1983 til 82,2 pct. i 1998. I 1990 var den helt nede på 77,8, men rettede sig i midten af 1990’erne. Endelig faldt valgdeltagelsen i Storbritannien gennem 1990’erne fra 77,8 pct. i 1992 til blot 59,4 procent i 2001, men steg dog en smule til 61,3 pct. i 2005.

Figur 1.1. Valgdeltagelse i en række lande. Pct.

Hovedtendensen i vore nabolande har således været en faldende valgdeltagelse, selv om der indimellem har været tale om mindre og forbigående stigninger. I Danmark har billedet været det modsatte. Valgdeltagelsen har ved de seneste valg været stabil og endog stigende, dog således at der ved valget i februar 2005 var tale om et lille fald. Om dette vil vise sig at være forbigående, måske fordi der ikke var særlig meget spænding om valgudfaldet i 2005, idet det var ret klart for de fleste, at VK-regeringen ville kunne fortsætte med støtte fra Dansk Folkeparti, eller om vi har nået toppen og står over for en periode med faldende valgdeltagelse, er vanskeligt at sige.

Valgdeltagelsen ved folketingsvalgene har ikke blot været stigende gennem en årrække, den ligger også på et meget højt niveau sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. Bortset fra Malta, der har en usædvanlig høj valgdeltagelse (95,7 pct. i 2003), og Island (87,5 pct. i 2003), er det kun lande med stemmepligt som Belgien (91,6 pct. i 2003) og Luxemburg (86,5 pct. i 1999), der ligger på samme høje niveau som Danmark (Pintor et al., 2002).

Når vi her har taget spørgsmålet om valgdeltagelse op, skyldes det, at vi gerne vil kunne forstå og forklare, hvorfor valgdeltagelsen har været så høj og stabil i Danmark sammenlignet med vore nabolande. For at kunne besvare dette spørgsmål må vi først finde ud af, hvorfor der er forskel i valgdeltagelsen mellem forskellige lande, mellem nationale og lokale valg, mellem forskellige sociale grupper, eksempelvis mellem unge og gamle, mellem veluddannede og kortvarigt uddannede og mellem etniske danske og flygtninge og indvandrere.