Читать книгу Gensyn med sofavAelgerne - Jorgen Elklit - Страница 9

I det næste kapitel beskriver vi udviklingen i valgdeltagelsen i Danmark fra midten af 1800-tallet frem til i dag, og vi påviser nogle grundlæggende træk, som tidligt viste sig, og som fortsat har gyldighed. I kapitel 3 gennemgår vi herefter de teorier, der er fremsat om valgdeltagelse, idet vi særligt koncentrerer os om de sider af teorierne, som vi kan sige noget om på grundlag af de data, vi har haft til rådighed. I kapitel 4 analyseres danske statsborgeres valgdeltagelse på grundlag af registeroplysningerne, idet der fokuseres på de socioøkonomiske baggrundsvariable, der spiller en rolle for, hvem der stemmer, og hvem de bliver hjemme på sofaen.

I kapitel 5 analyseres på grundlag af surveyoplysninger, hvilken rolle danskernes normer og holdninger har for deres valgdeltagelse. Her fokuseres der mere direkte på den ovenfor omtalte stemmenorm, end vi tidligere har været i stand til (Elklit et al., 2000: 22). I kapitel 6 undersøges det ud fra den rationelle model, om danskerne stemmer, fordi de vurderer, at fordelene overstiger ulemperne, eller om de stemmer af helt andre grunde.

I kapitel 7 tages de etniske minoriteters valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2001 op til undersøgelse. Det vises, at valgdeltagelsen varierer ganske meget fra den ene gruppe til den anden. På denne baggrund undersøges valgdeltagelsen i kapitel 8 særligt indgående blandt indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Jugoslavien, Libanon, Polen og Norge.

Endelig ser vi i kapitel 9 på kontekstens betydning for valgdeltagelsen, dvs. på de institutionelle rammer, de socioøkonomiske strukturer og de særlige forhold omkring det enkelte valg. I kapitel 10 sammenfatter vi til sidst vore hovedresultater med henblik på at besvare spørgsmålet om, hvorfor valgdeltagelsen er stabil og høj i Danmark i modsætning til en række af vore nabolande.