Читать книгу Gensyn med sofavAelgerne - Jorgen Elklit - Страница 13

Denne gennemgang af valgdeltagelsens udvikling siden midten af det 19. århundrede har dels formidlet en faktuel viden om udviklingen i valgdeltagelsen til forskellige typer af valg, dels vist, hvorledes en række faktorer, der i vore dage – og ikke kun i Danmark – diskuteres i forbindelse med valgdeltagelsen og variationerne heri, også tidligere spillede en væsentlig rolle.

De institutionelle rammebetingelsers betydning for valgdeltagelsen var meget tydelig helt fra de første valg i det 19. århundredes første halvdel. Det spillede en rolle, hvem der havde valgret – og hvordan man blev registreret som vælger. Valgsystemet med simple flertalsvalg og et stærkt polariseret partisystem spillede også en rolle. Omkring og lige efter år 1900 spillede det – i hvert fald nogle steder – en større rolle for valgdeltagelsen, end om der var tale om folketingsvalg eller kommunalvalg (i begge de to vælgerklasser, som man opererede med før 1909). Man kan også pege på betydningen af de åbne valg og selve folketingsvalgets organisering med kun ét valgsted i hver kreds, hvad der betød, at nogle vælgere kunne have ganske langt til valgstedet – og vælgerne fra for eksempel Anholt og Tunø nåede i mange tilfælde aldrig frem til valgstederne i henholdsvis Grenå og Odder, inden det var for sent – hvis de da overhovedet fandt det besværet værd at tage af sted. Grænserne for valgret – altså om kvinder, tyende uden egen husstand og unge overhovedet havde mulighed for at deltage i valgene – er andre faktorer, hvis virkning på valgdeltagelsen har været tydelig.

Ser vi på individfaktorerne, viser det sig, at de også slog stærkt igennem, og selv om det kan være vanskeligt at påvise betydningen af vælgernes politiske holdninger og andre psykologiske egenskaber tilbage i tiden, så er det åbenbart, at valg, hvor vælgerne ikke har kunnet undgå at føle, at deres stemme kunne gøre en forskel, havde større deltagelse end dem, hvor det var mindre vigtigt, om man fik stemt.

Endelig har kapitlet vist klare eksempler på såkaldt kollektiv mobilisering, hvor store dele af det 19. århundredes politiske historie var betinget af mobiliseringen først af bønderne, siden af arbejderne i byerne, selv om et konkret eksempel fra 1849 viste, at fænomenet også kunne iagttages allerede ved det første folketingsvalg. Et senere eksempel var mobiliseringen af vælgerne i Sønderjylland sidst i 1930’erne, danske såvel som hjemmetyske.

De begrebsmæssige redskaber, som er nødvendige for at kunne systematisere analysen af de forskellige forklaringers betydning for valgdeltagelsen, udvikles nærmere i det følgende kapitel, som handler om de teorier, der bruges i studiet af valgdeltagelse.