Читать книгу De sma opror - Marianne Nohr Larsen - Страница 5

Har etniske minoritetspiger overhovedet noget som helst tilfælles andet end at tilhøre endog meget forskellige etniske mindretal i det danske samfund? Er det et problem at være dem – og vanskeligere at arbejde med dem – alene fordi de tilhører minoriteter? Giver det mening at skrive en bog, der handler om dem?

Vi har tendens til at fokusere på kultur og etnicitet, hvor det måske kun er en mindre del af flere årsagsforklaringer. Og vi har det med at skære etniske minoritetspiger over én kam og tro, at vi ved, hvordan det er at være dem. Mange oplever at gøre pigerne en bjørnetjeneste ved at forsøge at forholde sig til deres særlige problemstillinger.

Bogen tager fat i de særlige vilkår og problemstillinger, det kan give at have en anden kultur med i rygsækken eller skulle kombinere den med en dansk virkelighed. Men den er samtidig et forsøg på at gøre op med de fastlåste forestillinger om, hvem “pigerne” er. De fleste af de problemer, pigerne og familierne har, er konsekvenser af kulturmødet, ikke af “deres kultur”. Det handler om migrations- og integrationsprocesser, om at afprøve ukendt terræn og få ting til at passe sammen. Vist handler nogle af problemerne om forstokkede forældre og traditioner, men for de fleste af disse forældre handler det mere om angst og forvirring over at sende deres børn ud i et samfund, som de hverken kender eller forstår.

Mange piger vil kunne genkende sig selv i denne bogs fortællinger; nogle vil måske ikke synes, den handler så meget om dem. Jo flere piger, jeg møder, desto mindre synes jeg, det er muligt at generalisere. Jo flere historier, desto større ydmyghed over for alt det, der endnu ikke er fortalt.

Jeg bruger ofte ord som “generelt” og “mange piger”. Udsagnene skal læses som tendenser, jeg støder på i flere sammenhænge – ikke som givne sandheder. Det etniske minoritetsfelt er stærkt belastet af generaliseringer, der med snuptag omdannes til stereotyper gældende for alle med samme hårfarve. Det er netop en af bogens hensigter at gøre op med disse misforståelser.

Bogen er først og fremmest en samling af erfaringer hentet fra et stort og bredt netværk af fagfolk, som til daglig arbejder med integration og etniske pigeliv. Nogle ting er der bred enighed om fra projekt til projekt – andre erfaringer hænger snævert sammen med et enkelt projekt eller område. Erfaringer fra ét projekt eller en enkelt metode kan ikke nødvendigvis overføres til andre sammenhænge.

Der findes ingen facitter, når vi arbejder med mennesker. Hver har sin egen fortælling, og erfaringerne må kun danne baggrundsviden, der evt. kan bruges som ledetråd – ikke som forudfattet løsningsmodel. Til gengæld bliver debatten mere nuanceret og brugbar, des flere fortællinger, der får lov at spejle sig i hinanden. Især de fortællinger, der stiller generaliseringerne til debat. Jeg har udvalgt citater, eksempler, teorier, undersøgelser og modeller, der på hver sin måde har bidraget til at nuancere mit verdensbillede og arbejdsfelt.