Читать книгу De sma opror - Marianne Nohr Larsen - Страница 7

Nogle etniske minoritetspiger vælger at følge familiens retningslinjer – måske er det det, de synes er rigtigt, eller måske magter de det ikke anderledes. Det kan ende godt, eller det kan ende skidt; måske med et uønsket ægteskab eller en uønsket uddannelse.

Andre piger tager konfrontationen for fuld skrue og nægter at gå på kompromis med familiens ønsker. Det kan ende godt, men det kan også føre til brud, og selvom det ikke nødvendigvis er for stedse, er det under alle omstændigheder en kamp, der koster pigen og hendes familie dyrt.

For de fleste piger behøver det heldigvis ikke være et enten-eller. Nogle af de unge kvinder, der har bedst held til at sætte deres egne visioner igennem og stadig bevare rødder og relationer, gør det via en lang række mindre forhandlinger og kampe; de små oprør.

En kvinde som Rushy Rashid betegnes i mange sammenhænge som en “oprører”. Hun har valgt sin danske ægtemand og sine egne værdier på trods af familiens traditioner. Men hendes historie viser, at de sidste mange år af hendes liv har været bundet sammen af en lang række kompromiser, mindre opgør og oprør. “Det store oprør” ville have indebåret, at hun havde sat sig ultimativt op imod familiens ønsker og dermed måske også havde mistet den undervejs.

Begrebet “Det lille oprør” står i denne bog for pigernes arbejde med at finde frem til at kombinere de muligheder, de har, uden at miste noget af sig selv og det, de har med sig, på vejen. Dagsordenen er kun sjældent det store opgør som fx i den danske kvindebevægelses tid, hvor tingene ikke kunne ændres hurtigt nok – snarere en ny danskhed, hvor værdierne stilles til diskussion og bearbejdning.

“Det bedste fra begge kulturer” – de fleste er bevidste om, at kombinationen ikke er let. Det kræver kompromiser; at få ét kræver måske, at man ofrer noget andet. Vejen er fyldt med dilemmaer. Det handler om at finde mulighederne og gribe dem – inden det er blevet for umuligt og for sent for den enkelte.

Jeg mener, at hvis vi kan tilbyde pigerne støtte i tide og i deres vante verdener, så de selv kan løse deres problemer, vil de fleste kriser kunne tages i opløbet. Af pigerne selv.

At tilbyde pigerne en aktiv forhandlerrolle frem for en opgivende offerrolle er hovedvejen til integration. Kompromiserne og løsningerne findes. Det kræver tid, tillid, tryghed. Det kræver dialog – i familierne, blandt venner og veninder, imellem piger og kompetente voksne – på langs og på tværs af kulturelle skel. Hovedsagen er, at vi – både minoriteter og majoritet – får vendt angst og fordomme til kendskab og forståelse. Det er visionen og drivkraften bag denne bog.