Читать книгу De sma opror - Marianne Nohr Larsen - Страница 6

Etniske minoritetsdrenge – kan man helt vælge dem fra og beskæftige sig med pigerne alene?

Nogle vil mene, at pigerne har det sværest og derfor skal være i fokus. Andre vil mene, at drengene har flere odds imod sig, fordi de ikke på samme måde som pigerne er i dialog med samfundet omkring sig og ikke nyder samme opbakning som pigerne. Det er ikke synd for drengene. Drengene stigmatiseres i højere grad som traditionens vogtere og forvaltere, mens pigerne defineres som ofre for samme. Drengene har været langt mere synlige end pigerne, men det har mest handlet om de problemer, nogle af dem forårsager – ikke om de problemer, som langt flere formentlig bakser med.

Drengene har generelt andre problemer end pigerne, og de synes også at bevæge sig længere bagude end pigerne i integrationsprocessen. Omvendt nyder drengene umiddelbart større frihed til at eksperimentere med de veje, de ønsker at gå – selvom også det kan stå til diskussion.

Bl.a. fordi kønnenes vilkår er forskellige, giver det mening at skille piger og drenge ad i integrationsarbejdet og dermed også i denne bog. Det er lige så nødvendigt at få taget hul på erfaringsformidling omkring etniske minoritetsdrenge – også dem, der ikke er kriminelle! Et indledende bud herpå er Røgilds De udsatte (2004).