Читать книгу Skabende kunstterapi - Aarhus University Press - Страница 12

Når kunsten lykkes, giver det anledning til, hvad Dorthe Jørgensen har benævnt skønhedserfaring. Man betages. På engelsk kaldes en sådan oplevelse “breathtaking” – den får os til at holde vejret eller trække det dybere. Vi kender det alle sammen: øjeblikke af ophøjet nærvær under en koncert eller på en bjergtinde. Vi siger også, at det skønne er bevægende. Logikken i udtrykket er, at vi faktisk mentalt kan flytte os, når vi oplever skønheden. Det behøver ikke være pænt for at gøre indtryk, være bevægende og betagende som et billede af Michael Kvium. Også grimhed kan i denne forstand være skøn. Skønhed handler altså ikke om pænhed, men om en merbetydning. “At erfare skønhed består grundlæggende i at erfare noget oversanseligt ved noget sanseligt” (Dorthe Jørgensen, 2008, side 61).

Skønheden hører ikke kun kunsten til. For vores længsel efter skønhed ligger som en ledetråd bag vores æstetiske orientering i verden. Når vi sætter lys frem på et bord eller opsøger en smuk solnedgang f.eks. Men kunsten kan i særlig grad være med til at åbne sanserne og etablere en æstetisk erfaring, blandt andet fordi der ikke er andre formål med den kunstneriske skaben. På den måde bringer kunsten os væk fra en optagethed af vores små og store problemer og ind i verden.

Dorthe Jørgensen udtrykker det på den måde, at:

Netop kunsten har en særlig evne til at forårsage æstetiske erfaringer, fordi den befinder sig på siden af samfundet. Kunsten trækker os ud i et “rum”, hvor vi ikke tænker på formålet eller nytten med det vi oplever … og des større er chancen for, at den oplevelse, som værket vækker, omsætter sig i en æstetisk erfaring af et “mere” ved den verden som er vor.

(Dorthe Jørgensen, 2008, side 61)

Den æstetiske erfaring har desuden et kritisk potentiale, fordi det bringer os ud af vanetænkningen. Med Dorthe Jørgensens ord: “Når vi erfarer dette mere – denne transcendens – erkender vi også at alt ikke behøver at være som det er”.

Kunsten kan altså etablere en skønhedserfaring, der sætter vores vanlige tanker i et andet perspektiv og åbner for en udvidet tænkning. Og det er en lystfyldt proces:

Skønheden er glædesbringende, fordi den virker meningsstiftende, og dens stiftelse af mening er kendetegnet ved ikke at lukke, men derimod at åbne horisonten. Den stifter mening takket være den følelse af nærvær, der kendetegner en erfaring, i hvilken man ikke er sig selv (dvs. det målrettede subjekt, man i almindelighed forstår sig selv som), men derimod ude ved genstanden. Og hvor genstanden også træder ud af sig selv (dvs. det objekt, den af subjektet i almindelighed bliver opfattet som) for i stedet at fremstå som det, den er, nemlig noget i sig selv. Når dette sker lader skønheden os fornemme den for os og genstandenes fælles væren, ved hvilken verden hænger sammen, og denne følelse af sammenhæng virker meningsfuld … Den erfaring af mening, som skønhedserfaringen udgør, vækker det afgrundsdybe spørgsmål om, hvad mening overhovedet er, samtidig med at den sætter al verdens meningsløshed i et kritisk perspektiv.

(Dorthe Jørgensen, 2006, side 58-59)

Vi kan ikke aflæse skønhedserfaringer direkte. Det ligger i deres natur at være tavse, måske ledsaget af et suk. Det kan være oplevelsen af, at noget falder på plads, giver mening (sandhed) eller opleves rigtigt. Det kan gøre det vanskeligt at inddrage sådan noget som skønhedserfaringer i empirisk forskning. Der er da også meget lidt forskning i skønhedserfaringers betydning for psykopatologi og psykoterapi. Hagman adresserer direkte skønhed til liv og død som konklusion på en psykoanalytisk undersøgelse af skønhedsbegrebet: “For a people not to value beauty would mean that they cannot hope and cannot assert life over the inevitable and ubiquitous forces of entropy and death” (Hagman, 2002, side 661).

Erfaringer af skønhed gør os kropsligt og mentalt nærværende og lukker op til følelser, hvad enten det er glæden over at være til eller smerten over det mistede. Blandt andet derfor kan kunsten rumme det grusomme og smertelige på en måde, så vi ikke trækker os væk fra verden og gør os ufølsomme, men netop vedbliver at være levende. Som en patient udtrykte det på et evalueringsskema: Kunstterapien skaber levende mennesker.