Читать книгу Skabende kunstterapi - Aarhus University Press - Страница 9

Jeg nævnte, at et begreb som “det ubevidste” ikke giver mening i en fænomenologisk tænkning. I stedet tales meget om bevidsthed, og da bevidsthed er et begreb, som forstås på mange måder, giver jeg her min forståelse af begrebet.¹¹ Bevidstheden er i fænomenologisk tænkning ikke en genstand i fænomenal forstand og kan heller ikke beskrives som sådan. I stedet må bevidstheden bestemmes af (mindst) fire karakteristika:

1 Selvets rettethed (intentionalitet) mod fænomener i form af tanker, erindringer, vilje, forestillinger, perceptioner, følelser mv.

2 At det føles eller opleves på en bestemt måde at have disse fænomenale intentioner. “There is something it is like to be in a conscious state”. Løgstrup benytter begrebet stemthed om dette fænomen: “Vores forhold til verden er stemt, ikke lejlighedsvist, men altid” (Løgstrup, 1983, side 13). Andre vil måske udtrykke det på den måde, at bevidsthedsfænomener altid har en bestemt emotionel farvning.

3 Bevidsthed er knyttet til et bestemt individ, som har en privilegeret adgang til egen bevidsthed. Vores kendskab til andres bevidsthed vil altid være medieret og begrænset.

4 Bevidsthed er strøm i tid: “It is nothing jointed; it flows. A river or a stream are the metaphors by which it is most naturally described” (James, 1983).

Ifølge Husserl konstituerer bevidsthedens strømmen også tiden, ligesom opfattelsen af denne strømmen konstituerer selvbevidstheden.¹² Derfor indbefatter bevidsthed altid også selvbevidsthed.

Intentionalitet i fænomenologisk forstand er ikke kun knyttet til vilje. Intentionaliteten er der umiddelbart med bevidstheden, og bevidsthed åbner for mulige valg. Vi kan befinde os et sted, der dufter af kaffe, men uden at vi bemærker duften. Først med bevidstheden om kaffeduften (intentionaliteten), kan vi træffe et valg, om vi skal hente en kop kaffe. Bevidsthed må dog ikke forveksles med opmærksomhed.