Читать книгу SundhedspAedagogik og sundhedsfremme - Aarhus University Press - Страница 19

Med udgangspunkt i kapitlets fokus på empowerment er det indlysende, at individets og systemets magt er omdrejningspunkt for sundhedsfremmeideologien og centralt for udformningen af sundhedsfremmeprogrammer. Magtspørgsmål har ofte en central placering i diskussioner om ideologi, jf. fx Giddens (1989: 727):

Ideologies are found in all societies in which there are systematic and engrained inequalities between groups. The concept of ideology connects closely with that of power, since ideological systems serve to legitimize the differential power which groups hold.

Relevansen af ideologi drejer sig ikke blot om de måder, hvorved dominerende sociale gruppers magt legitimeres. Det er af større betydning for sundhedsfremme, hvordan de ‘underordnede’ grupper i samfundet afmægtiggøres (‘de-power’) af de dominerende grupper. Faktisk er den radikale ideologi, der ligger til grund for den sundhedsfremmemodel, der foreslås i dette kapitel, helt grundlæggende optaget af at styrke undertrykte sociale grupper. Ved diskussionen af fænomenet ‘falsk bevidsthed’ minder Eagleton os om de subtile og potentielt forræderiske måder, hvorpå folk kan miste magt:

The most efficient oppressor is the one who persuades his underlings to love, desire and identify with his power; and any practice of political emancipation thus involves that most difficult of all forms of liberation, freeing ourselves from ourselves. (1991: xiii)