Читать книгу SundhedspAedagogik og sundhedsfremme - Aarhus University Press - Страница 7

Flere forfattere har beskrevet sundhedspædagogiske tilgange, bl.a. Glinsvad (2006), som giver eksempler på teoretiske retninger og arbejdsmetoder, der relaterer sig til det sundhedspædagogiske område. Bl.a. nævnes Banduras ‘social cognitive theory’ (Bandura, 1986) og Antonovskys teori om ‘Sense of Coherence’ (Antonovsky, 2000). Udgangspunktet for fremstillingen er, at sundhedspædagogik drejer sig om ændring af livsstil inden for traditionelle sundhedstemaer:

I sundhedspædagogisk perspektiv er livsstilen imidlertid mål for indsatsen. Traditionelt fokuseres på fem livsstilsområder: tobak, alkohol, kost og motion, svær overvægt og trafikulykker. (Glinsvad, 2006: 108).

Dette kapitel bygger imidlertid på et bredere syn på sundhedspædagogikkens opgave, hvor det indgår som central præmis, at sundhed både påvirkes fra livsstil og levevilkår, og at sundhedspædagogik derfor må sigte mod forandring inden for begge felter. Endvidere sigter sundhedspædagogik mod udvikling af kompetence til at kunne handle for at fremme sundhed – både som enkeltperson og i fællesskab med andre. Sammenfattende kan en sådan sundhedspædagogisk tilgang præsenteres ud fra følgende række af argumenter (Jensen, 2009a):

1. Sundhedspædagogik handler om at skabe sundhedsmæssig forandring og forbedring inden for livsstil og levevilkår.

2. Disse forandringer skabes via individuelle eller fælles handlinger, hvori den pågældende målgruppe deltager aktivt og med egne visioner og forslag.

3. Målgruppens handlinger iværksættes på baggrund af deres handlekompetence.

4. Målgruppens handlekompetence udvikles og kvalificeres på baggrund af en dialog med en professionel.

I det følgende præsenteres denne sundhedspædagogiske tilgang ud fra kernebegreberne ‘handlekompetence’, ‘viden’, ‘deltagelse’ og ‘handling’ (se fx Jensen, 2009a) for en uddybning). Det er et fællestræk ved de begreber, der præsenteres, at de i de senere år har opnået stor popularitet, men samtidig sjældent defineres eksplicit. I stedet anvendes de ofte på så generelle og upræcise måder, at de skaber mere forvirring end egentlig klarhed. Derfor sigter kapitlet mod at lægge op til en præcis og nuanceret diskussion af, hvordan disse begreber kan opfattes og anvendes.