Читать книгу SundhedspAedagogik og sundhedsfremme - Aarhus University Press - Страница 20

Diskurs beskrives her teknisk som “… a pattern of talking and writing about or visually representing an event, object, issue, individual or group.” (Lupton og Chapman 1994: 38). Diskurs har sine rødder i lingvistikken: Det handler imidlertid om langt mere end blot sprog, nemlig også om tanken, der ligger bag sproget.

I overensstemmelse hermed er diskursanalyse ikke bare registrering og klassifikation af indhold eller emner. Det handler snarere om at trænge ned under sprogets eller billedernes overflade for at søge efter meninger og betydninger forbundet med bredere tros- og værdisystemer – og deres sociale og politiske kontekster. Det kan være nyttigt at identificere underordnede narrativer under den generelle diskurs.

Ideologi og diskurs – Et eksempel fra familieplanlægning. Et nyere studie af Sternberg (2002) om nicaraguanske mænds involvering i seksuel og reproduktiv sundhed giver en overbevisende demonstration af de måder, hvorpå seksualitet er socialt konstrueret. Undersøgelsen er baseret på en analyse af transskriptioner af fokusgruppeinterviews. En af de centrale problemstillinger, der blev undersøgt, var mænds involvering i familieplanlægning. Eftersom Sternbergs forskning var baseret på en analyse af sproget i mande-fokusgrupper, anvendte han begrebet diskurs i stedet for ideologi i sin analyse. Han identificerede imidlertid de fem vigtigste ideologiske dimensioner. De er udledt af de kommentarer, mændene kom med i deres gruppediskussioner, og giver eksempler på overbevisninger, forståelser og fordomme hos de forskellige kategorier af deltagende mænd. Tabel 1 nedenfor viser en oversigt over disse under de fem primære diskussionskategorier (Sternberg 2002: 256).

1. Katolsk diskurs/ideologi • Prævention er syndigt. • Sterilisation forhindrer en mand i at udføre sin pligt til at forplante sig. • Formålet med ægteskab er at få børn. • Det er syndigt ikke at få alle de børn, man kan forsørge. • Formålet med livet er at forplante sig.

2. Traditionel patriarkalsk diskurs/ideologi • Kvinder, der benytter familieplanlægningsmetoder, vil være utro. • Hvis en kvinde bliver gravid, er det hendes skyld, fordi hun ikke har beskyttet sig. • En mand har ret til at bestemme, hvornår og om en kvinde skal blive gravid, for han betaler omkostningerne. • Sterilisation gør manden feminin. • En mand bør forlade en kvinde, der ikke ønsker at blive gravid.

3. Medicinsk diskurs/ideologi • Kunstige metoder, som p-pillen, er skadelige. • Sterilisation svækker manden. • Kondomer nedsætter seksuel følsomhed. • P-pillen og spiralen er ikke sikre, troværdige metoder. • Prævention er gunstig for kvinders helbred.

4. Pro-feministisk diskurs/ideologi • Kvinder har ret til at vælge, om de vil blive gravide. • Mænd tvinger ofte kvinder til at få børn mod deres vilje.

5. Vestlig progressiv (liberal feministisk) diskurs/ideologi • En ansvarlig mand er en mand, der kun har det antal børn, han har råd til. • Et par bør sammen beslutte, hvor mange børn de vil have. • Sterilisation og kondomer giver mænd mulighed for at spille en rolle i familieplanlægning.

Tabel 1: Fem væsentlige ideologiske indflydelser på mænds involvering i familieplanlægning (Sternberg, 2002: 256).

Et par yderligere punkter bør afklares i forbindelse med Sternbergs analyse. For det første, at medicinsk diskurs ikke repræsenterer en ‘officiel’ medicinsk konsensus om præventionsmetoder, men snarere lægfolks perspektiver på, hvad nogle af mændene selv opfatter som ‘medicinske temaer’. Tilsvarende refererer begrebet pro-feministisk diskurs til en anerkendelse blandt nogle af mændene af kvinders rettigheder – en anerkendelse, der er i overensstemmelse med den ‘officielle’ position, der er indlejret i idéen om vestlig progressiv diskurs.

Det er værd at bemærke, at magt er centralt i de skitserede diskurser, og flere forfattere har beskrevet den katolske religion, patriarkatet og medicin som eksempler på dominante ideologier. De Kadt (1982) refererer også til feminisme som en radikal ideologi, der udfordrer de tre øvrige magtpositioner.