Читать книгу Entreprenorskabsundervisning - Группа авторов - Страница 22

Metaforer, der forekommer i samfundets og uddannelsesinstitutionernes tankemønstre, er, at studerende er kyllinger, planter eller elpærer. De to første er udslag af vækst-metaforen ‘udvikling er vækst’. Den sidste, ‘entrepreneurer er elpærer’, har rod i den konceptuelle metafor ‘indsigt er lys’, som giver liv til Georg Gearløs’ lille hjælper og en mængde materiale, der anvender pærer som symbol på idérigdom.

I denne sammenhæng vil jeg dvæle mest ved den konceptuelle metafor ‘udvikling er vækst’. Erfaringerne med vækst er hentet fra dyre- og planteverdenen. Man sår sin sæd, og ud af den vokser der noget. Sæden skal således sås, og der skal være gode betingelser som gødning, vand og lys til stede. Det er vores erfaring, at vækst kommer, ved at man tager noget småt og får det til at gro og vokse til noget større. Populært sagt, må man starte som lille opfinder for at blive stor. Denne tankegang om planter trækker vi over på entreprenørskab. De studerende er små stiklinger, der skal være i et væksthus og her vokse sig større og mere modstandsdygtige, inden de plantes ud i det omgivende samfund. De er beskyttede, de er små, og de kan ikke klare sig selv. Men det er sådan, at de kan vækste, på den måde som vores samfund har brug for. Desuden er der en tanke om, at hvis man planter virkelig mange stiklinger, så må der være en forholdsmæssigt stor del, der overlever uden for væksthuset.

På samme måde er det med kyllingemetaforen – studerende er æg, vi lægger under en varmelampe, og når de udklækkes, passer vi dem og feder dem op, indtil de er enten gode læggehøns eller slagtemodne. Der er både for plante- og kyllingemetaforen tale om en lineær udvikling, hvor man ikke kan springe på i farten. Vi har ingen erfaringer med planter, der spontant opstår i en vis højde, eller fuldfede kyllinger, der dukker op ud af det blå. Den logik, der findes i erfaringsfeltet, trækker vi over i fænomenfeltet, og dermed lægges det til den fællesmængde, vi ser mellem de to elementer.

Det er naturligvis meget oplagt at ‘udvikling er vækst’, fordi vi også har en konceptuel metafor om at ‘fremad er godt’. Dog er der en meget dominerende vækstdiskurs i hele samfundet, som gør, at vi fokuserer på elementer som vækstlag, væksthuse og inkubatorer, som om flere af disse også vil generere flere vækstiværksættere. En logik, der er helt rigtig, når det gælder planter og kyllinger, men ikke nødvendigvis gælder for entrepreneurer. For ud over de ovenfor skitserede karakteristika gælder det også, at kyllinger og planter ikke har megen selvstændig vilje og alene har nytteværdi for dem, der høster eller spiser. De præges passivt af vækstbetingelserne, men er ikke i sig selv med til at vokse og præge sig selv som produkt. Denne retorik kan virke afskrækkende på studerende, der enten ikke opfatter sig selv som et vækstpotentiale på den måde, eller ikke ser sig selv som uselvstændige små mekanismer, der skal passes og plejes.

Tværtimod ser det ud til, at de metaforer, entrepreneurer sætter på sig selv, går i helt andre retninger.